Glutenfri Solskinsboller

Glutenfri SolskinsbollerDisse glutenfri solskinsboller bliver dejligt bløde og luftige. Dejen, som til sidst æltes i hånden, er spændstig og blød og nem at arbejde med. De er lavet på fuldkornsris- og majsmel og får en let solgul farve. Kan laves med eller uden kerner, ligesom kernerne kan varieres efter smag og behag.

De har en mild smag og er derfor perfekte til morgenmaden, fødselsdagen eller rejemaden.

Print
Glutenfri Solskinsboller
Er velegnet til frysning.
Glutenfri boller
Antal personer
stk.
Ingredienser
Antal personer
stk.
Ingredienser
Glutenfri boller
Instruktioner
  1. Rør gæren ud i vandet og tilsæt honning. Lad det stå 4-5 min, så gæren begynder at arbejde.
  2. Rør salt og olie i blandingen. Tilsæt FiberHUSK og pisk det sammen med blandingen. Lad det stå et par min til det gelerer.
  3. Bland kernerne i. Tilsæt majsmel og ca. halvdelen af fuldkornsrismelet og rør det grundigt i røremaskine eller med håndmixer (dejkroge).
  4. Tilsæt nu fuldkornsrismel til det bliver en rimelig fast dej og rør det et par min.
  5. Drys lidt rismel på et bord, hæld dejen ud og ælt den med hænderne. Tilsæt fuldkornsrismel til det bliver en spændstig dej, der lige slipper bordet. Den skal ikke være lige så mættet med mel som en alm. hvededej.
  6. Tril dejen til en pølse og del den i ca. 10 stykker. Form stykkerne til boller og læg dem på bageplader med bagepapir. Lad dem hæve på køkkenbordet under et klæde i 1-1½ time.
  7. Bag dem i ca. 35 min. ved 200°C eller 180°C i varmluftovn. Tag bollerne ud og lad dem køle af på en bagerist.

Andre indlæg

Post Tagged with , ,

41 Responsesso far.

  1. Janne siger:

    Disse boller er fantastiske. Savner slet ikke hvedeboller når man kan lave disse :-)

  2. Elise siger:

    Kan de bages uden kernerne/frøene på den ene eller anden måde ?

  3. Lene Risom siger:

    Super god opskrift!
    Men hvordan opbevares bollerne bedst, hvis de ikke fryses ned? Og så synes jeg dejen mættes meget hurtigt, bruger kun ca den halve mængde rismel af hvad der står i opskriften….mon jeg gør noget forkert?
    Bollerne smager dog rigtig godt- det er første opskrift, der er lykkedes for os- vi er hele familien gået glutenfri efter anbefaling hos en lunge-og allergi læge.
    Tak for god og informativ hjemmeside:-)
    Mvh Lene

    • Tak! Dejligt at høre, at I kan få opskriften til at virke :-)
      Det er dog lidt af et mysterie, hvordan du kan undvære halvdelen af melet, men hvis du er tilfreds med konsistensen og resultatet, er det vel helt ok :-)
      Mht. opbevaring så er bollerne klart bedst udenfor køleskab, her holder de sig friske i et døgns tid. Herefter holder de sig bedst i køleskab, dog vil en tur på brødristeren gøre underværker. Hvis de er på frost, kan de tøs op om natten i køleskab.
      Kh. GFS

      • lLiselotte siger:

        Jeg bruger også kun den halve rismelmængde dvs ca 120 g, Ellers bliver dejen for fast til at hæve ordentligt.

  4. Sara siger:

    Kan man lave dem uden gær, evt med bagepulver i stedet?

  5. Katja siger:

    Super god hjemmeside :)
    Jeg er rimelig ny i glutenfri bagning, og har endnu ikke opnået en god konsistens. Har lige bagt et brød på denne opskrift – dog tilsat 1 æg, revet gulerod og æble og skiftet majsmel ud med boghvedemel. Smagen er god, men dejen er helt klistret inden i. Jeg har lavet det som et stort brød og givet det 1 time og 15 min ca…. Kan i hjælpe med hvad der går galt?

    • Kære Katja
      Tak for din besked
      Det er modigt af dig at kaste dig ud i at bage dit eget brød og med tiden kan du sikkert opfinde dine egne opskrifter. Men det er generelt ret svært at finde de rigtige forhold mellem væske og mel i glutenfri bagning, så det er ikke underligt, at du har haft problemer.
      Af samme årsag har vi endnu ikke fundet den rigtige opskrift på et stort “hvidt” brød selv.
      Så i starten vil vi foreslå, at du holder dig til opskriften…så kan du altid improvisere senere.
      Det lyder som om, at du først og fremmest har for meget væske i din dej. Især æbler er næsten ikke andet end vand, så dem ville vi droppe i bagning. Det er også altid nemmere at bage boller, da de ikke så nemt bliver klæge.
      Prøv at bage boller næste gang. Vi har en opskrift med gulerod her:
      http://glutenfristart.dk/nemme-glutenfri-boller-med-gulerod/
      hvis du vil prøve den.
      Hvis du gerne vil bage et helt brød, vil vi foreslå vores nemme grovbrød, som du kan finde her: http://glutenfristart.dk/glutenfrit-grovbrod/
      Håber du er blevet klogere, og fortsat god bagelyst!

  6. Louise siger:

    Hej og tak for super gode opskrifter. :)

    Jeg er løben tør for majsmel. Kan jeg bruge amarantmel i stedet eller er der andre alternativer?

    Hilsen Louise :)

    • Hej Louise.
      Vi har ikke prøvet selv, men der skulle ikke være noget i vejen for at bruge fx amarantmel, hirsemel eller boghvedemel i stedet for majsmel.
      Det der er vigtigt er, at dejen bliver så mættet med mel, at den kan æltes i hånden på køkkenbordet! Så vær obs på at du måske skal bruge mere eller mindre mel, hvis du udskifter majsmelet.
      Vi vil meget gerne høre om dine resultater her på bloggen! :)
      Kh. Glutenfri Start

  7. JJJette siger:

    Hvor kan man købe amarantmel? Jeg er helt ny, har fået at vide i sidste uge, at jeg skal spise uden gluten og laktose.
    Jeg glæder mig til at prøve jeres opskrifter ;-)
    Venlig hilsen
    Jette

  8. Rikke Grøhn siger:

    Hej Glutenfri start

    Tusind tak for mange gode opskrifter! Jeg savner en dej der kan koldhæve. Hvis jeg bruger halvdelen af gær mængden tror du så den ville kunne stå natten over?

    Mvh. Rikke

    • Hej Rikke
      Tak for din feedback! (-:
      Det er et rigtigt godt spørgsmål…vi har endnu ikke selv eksperimenteret så meget med koldhævning, så vi må være dig svar skyldig.
      Men det er da forsøget værd. Måske kan du forsøge med en ½ portion med koldt vand og ca. 5 g gær…så går det kun ½ galt, hvis det ikke går (-;
      Du må meget gerne vende tilbage, hvis du prøver!
      Kh. GFS

  9. imane siger:

    Jeg har prøvet at hæve natten over med super god resultat :)

  10. Alice krogh siger:

    Mit søde barnebarn har fået glutenallergi og jeg vil selfølgelig gerne bage boller og brød til hende, når hun kommer på besøg. Jeg bager meget, men synes ikke jeg har held med de glutenfri boller, de hæver jo næsten ikke er flade og ser slet ikke gode ud, hvad gør jeg forkert, synes jeg har fulgt opskriften nøje. Sidst jeg bagte et brød var det fint ar se på, men var noget flad. Jeg må gøre noget forkert men hvad? Venlig hilsen bedstemor, der gerne vil ha besøg af et barnebarn ,der synes hendes boller er gode.

    • Kære Alice
      Dejligt at høre, at du gør dit bedste for dit barnebarn. Solskinsbollerne kan godt være lidt svære for en, som ikke har bagt glutenfrit før. Vi vil anbefale dig at kaste dig over vores Nemme gulerodsboller og også vores Bondebrød uden kernerne evt., hvis du ikke allerede har prøvet dem. De er nemmere at have med at gøre. Vær dog opmærksom på, at gulerodsbollerne ikke hæver op, men det er meningen :)
      Skriv igen, hvis det stadig driller…
      Kh. GFS

  11. Vivi siger:

    Har d.d. Bagt bollerne. Lavede en dbportion. Hold fast en skuffelse. De er som kanonkugler, ingen hævning og klistret indeni. Jeg har fulgt opskriften. Æv kan smide det hel væk. 😒

    • Hej Vivi
      Øv hvor ærgerligt! :-( Det er ikke til at sige, hvad der er gået galt, men så stor en portion har vi aldrig bagt, og det kan være svært at dosere mel til så meget dej…Vores Glutenfri havreboller og Sandwichboller er meget nemmere at håndtere, så dem vil jeg foreslå, du bager i stedet.
      Kh. GFS

  12. Laura Ostenfeldt siger:

    Hej

    Jeg er på ingen måde skarp i et køkken. Og nu har jeg lige bikset denne dej sammen, de står klar til hævning. Men så ser jeg der skulle være honning i, men hvornår skal det i? Syntes ikke lige jeg kan se det i selve opskriften.

    Mvh Laura

    • Hej Laura. Det betyder ikke så meget om der er honning i dejen eller ej. Man tilsætter honning til væsken i starten for at hjælpe gæren med at arbejde.
      Kh. GFS

  13. Kirsa Bjerreskov siger:

    Når du dejen kan æltes i hånden, skulle det vel være muligt at forme dem som kringler og drysse med lidt salt.

    Tøsen savner en Brezel som dem man kan købe i Lidl.

  14. Kris siger:

    Jeg prøvede at lave dem i dag og fulgte opskriften 90% – udelod kun HUSK og udskiftede solskinnekerner med hørfrø. Men jeg kunne slet ikke få den til at samle sig med den angivede mængde mel og jeg endte derfor med at bruge en del mere, hvilket gjorde dem helt stenhårde. De nåede kun at få 10 min. i ovnen. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der gik galt… :-(

    • Hej Kris. Der er en meget god forklaring på, hvad der er gået galt. FiberHUSK er den mest vigtige ingrediens i en glutenfri opskrift som denne. FiberHUSK er det som erstatter gluten og holder brødet sammen. Derfor kan man ikke få et godt resultat uden. Prøv igen med FiberHUSK og se om det ikke lykkes :)
      Kh. GFS

  15. Marianne siger:

    Har lavet disse boller i går og nøj de er gode!! Luftige og lækre og så smager de bare godt. Tusind tak for den gode opskrift :-)

  16. bella og bøffen siger:

    kære glutenfri start kan man lave dem uden majs mel og så bare bruge mere rismel?

  17. lars rubusch siger:

    hej

    kan jeg bare tilsætte gulerødder/fint revet?
    evt hvor meget 140 – 200 g. -mindre
    skal der tilsættes mere mel derefter?

    Lars

    • Hej Lars
      En enkelt gulerod eller to burde gå an men hold evt lidt af væsken tilbage eller som du selv foreslår, tilsæt lidt mere mel…pres evt lidt af vandet fra de revne gulerødder inden du tilsætter dem…
      Mvh. GFS

  18. Kathrine Andersen siger:

    Hejsa.
    Jeg har gluten allergi, dog ikke så remt. Kan godt tåle at spise almindelige ting hvis man kan sige det sådan 😃.Men passer stadig på. Nå men jeg har brugt min formiddag på at bage disse lækre boller! Nøj de er gode 😋. Jeg brugte ikke noget af de forskellige mel i opskriften. Brugte derfor den røde finax og den kan sagtens bruges 😃. Da jeg havde hældt det gele aktive stas i melet blev det meget klisteret og det viste god. Tog den ud på bordet og lagde melet på bordet først. Den blev ved med at være klisteret. Men kunne stadig rulle den ud. Der blev 13 klatter hos mig, inde i ovnen blev de så fine. Den her opskrift ville jeg bruge frem over. Den er super nem at forstå 😃. Dejlig dag til dig 😃.

  19. Line siger:

    Kan man godt kun bruge majsmel og altså ingen rismel?

    • Hej Line
      Som med al glutenfri bagning er det virkelig svært bare at erstatte en slags mel med en anden, da de forskellige meltyper “hjælper” hinanden. Og fuldkornsrismel er svær at erstatte. Hvis du kan bruge havremel, kan du evt prøve at erstatte risen med det. Brug dog en lidt større mængde.

      Mvh. GFS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig Glutenfri Starts nyhedsbrev og modtag 10 gode glutenfri råd! KLIK HER
Hello. Add your message here.