Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter

Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter
er skrevet af englænderen
Grace Cheetham.Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter

 

Denne kogebog er lækker og indbydende med flotte appetitlige billeder af næsten alle retter. Den er opdelt i grundopskrifter, morgenmad, frokost, bagte lækkerier, middage og desserter. Den har særligt mange opskrifter på forskellige slags kager.

 

Den har en overskuelig opbygning og er brugervenlig. Fremgangsmåden for hver opskrift er listet trin for trin, og der er symboler for de forskellige allergener, som indgår i retten.

 

MEN i stort set alle bageopskrifter bruger hun xanthan gum, som kan være svært at opdrive her i Danmark. Xanthan gum er et naturligt fortykningsmiddel afledt fra glucose via fermentering. Det anvendes i glutenfri bagning på linje med FiberHusk, og er meget almindeligt i England og USA.

 

Det er i dag meget nemmere at købe xanthan gum i Danmark – så lad ikke det afskrække dig!

 

Det er derfor lidt besværligt at følge hendes bageopskrifter, og kan man ikke finde xanthan gum, kan man prøve sig frem med FiberHusk som erstatning. Hvorvidt det kan give et tilsvarende resultat, har vi ikke gennemtestet. Men da vi bagte Ingefær småkager uden hverken xanthan gum eller FiberHusk flød de noget mere ud end på billedet, så det har en vigtig funktion.

 

Den endelige vurdering af kogebogen er derfor blandet. Hvis man har adgang til xanthan gum og kan få opskrifterne til at lykkes, som i bogen, har man en kogebog vi vil give topkarakter, men da det ikke nødvendigvis er tilfældet lander den på de 4 stjerner.

 

Vi kan bl.a. anbefale denne lækre Chokolade fødselsdagskage, som findes på side 99 i bogen:

 

Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter

Bogen kan købes på nettet og hos boghandleren, eller lånes på biblioteket.

 


 

Andre indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *