Glutenfri Rødbedebrownie
Denne saftige glutenfri rødbedebrownie startede som et forsøg i køkkenet, men viste sig at være super lækker og lige til at spise. Der er ikke så meget mel i kagen, og derfor egner den sig bedst til at blive spist med ske, da den kan falde lidt fra hinanden…og så er den jo lidt sund, fordi der er rødbede i ;-) Der skal bruges en stor mængde mørk kakaopulver, så brug en af god kvalitet for at få den bedste og rigtige “mørke” smag.

Antal personer |
|
Ingredienser
- 160 g margarine/smør
- 100 g rørsukker
- 100 g brun farin
- 3 æg
- 200 g fint revet rå rødbede
- 90 g mørk kakaopulver
- 1 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. vaniljepulver - en vaniljestang kan bruges
- 60 g kokosfibre - fint kokosmel
- 40 g alm. mandelmel - ikke den fedtreducerede
Ingredienser
|
![]() |
Instruktioner
- Pisk margarine, rørsukker og brun farin til det er luftigt og skummende.
- Tilsæt et æg af gangen og pisk godt efter hvert æg.
- Rør den fint revne rødbede i.
- Bland de tørre ingredienser godt i en skål for sig og vend dem forsigtigt i dejen, så luften ikke bliver slået ud.
- Hæld dejen i en form (den passede til en rund form på 24 cm. i diameter) og bag kagen i ca. 35 min ved 175°C.
- Stik en strikkepind i kagen, for at se om den er færdig. Hvis dejen ikke hænger fast på strikkepinden er den færdig.
- By Glutenfri Start
- on nov, 18, 2014
- Kager, Opskrifter
- No Comments.
Leave a Comment
Glutenfri Start

Glutenfri Start er skabt ud fra vores ønske om at støtte andre, der lever glutenfrit. Vi har selv levet glutenfrit i flere år, og på Glutenfri Start deler vi essensen af vores erfaringer med glutenfri bagning m.m. Bag siden står Marie og Anna. Læs mere om os HER