Krydret blommemarmelade
Denne dejlige, krydrede blommemarmelade er enkel og nem at lave. Den er sødet med kokossukker, men har du ikke det, kan du uden problemer bruge rørsukker. Det er altid en smagssag, hvor sødt man vil have sin marmelade. I denne opskrift har vi prøvet at holde sukkerindholdet lidt nede, og det lykkedes rigtig godt. Marmeladen kan selvfølgelig også krydres efter smag.

Antal personer |
glas
|
Ingredienser
- 500 g blommer vi brugte røde
- 1 æble kan udelades
- 0,25 dl æblejuice vand kan bruges
- ca. 100 g kokossukker rørsukker kan bruges
- 1 hel kanelstang
- 1 stk. stjerneanis
- 0,5 tsk. vanilje
- 3 stilke frisk timian
- 1 cm frisk ingefær i skiver
- 0,5 tsk. atamon
- evt. citron/lime saft
- et stort rent glas med låg
Ingredienser
|
![]() |
Instruktioner
- Fjern stenene fra blommerne og skær dem i mindre stykker.
- Fjern æblehuset fra æblet og del det i mindre stykker.
- Skræl ingefæren og skær den i tynde skiver.
- Kom alle ingredienser undtaget atamon i en gryde og lad det hele småkoge i 10-15 min.
- Tag gryden fra varmen og fisk krydderierne op (ingefærstykkerne må gerne blive).
- Blend marmeladen kort med en stavblender (massen skal ikke være helt udmost).
- Smag marmeladen til og tilsæt evt. mere sukker eller syre fra citron/lime. Husk at smagen dulmes lidt, når marmeladen bliver kold.
- Rør atamon i marmeladen.
- Skold dit glas med kogende vand og hæld den færdige marmelade på glas og luk låget godt til.
- Lad marmeladen afkøle på køkkenbordet og opbevar den herefter i køleskabet.
- OBS! Hvis du ønsker mere smag fra krydderierne, kan de kommes i glasset, når marmeladen er færdig.
- By Glutenfri Start
- on sep, 06, 2014
- Diverse, Opskrifter
- No Comments.
Leave a Comment
Glutenfri Start

Glutenfri Start er skabt ud fra vores ønske om at støtte andre, der lever glutenfrit. Vi har selv levet glutenfrit i flere år, og på Glutenfri Start deler vi essensen af vores erfaringer med glutenfri bagning m.m. Bag siden står Marie og Anna. Læs mere om os HER