Forfatter: Glutenfri Start

Glutenfri pasta fra COOP er god

Glutenfri pasta fra COOP er god

Coop har deres egen serie af glutenfri pasta. De er lavet af majs, fuldkorns rismel og rismel. – Vi har smagt deres ‘spaghetti’ og er virkelig positivt overraskede: De smager godt, har god konsistens og klistrer ikke under eller efter kogning. Pris 14,95 kr.

Glutenfri Havrekiks

Glutenfri Havrekiks

  Disse glutenfri havrekiks er nemme og meget lækre. Prøv dem med lidt marmelade på eller bare uden noget. Vi bruger blendede glutenfri havregryn. Vi har prøvet at bruge færdigkøbt havremel, men det fungerer ikke så godt i denne opskrift. Det bedste resultat opnås med 

Glutenfri Havrepandekager

Glutenfri Havrepandekager

Disse havrepandekager er nemme at lave og helt uden nogle former for mælk. De er lavet med havregryn som blendes til mel. Hvis du har havremel i stedet for havregryn, kan du bruge det. Vi laver dejen i en blender. Dels for at blende havregryn til mel, og fordi det derefter er super nemt at lave den luftige dej.

Pandekagerne er tynde og bløde. De kan bruges både til sødt og som madpandekager. 

 

Glutenfri Havrepandekager

Antal 10 stk.

Ingredienser
  

  • 3 dl glutenfri havregryn eller glutenfri havremel
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 2-3 dl vand Start med 2 dl og spæd til hen af vejen
  • 2 æg
  • 2 spsk. neutral olie
  • mælkefri margarine / kokosolie til at stege i

Sådan gør du
 

  • Start med at blende havregryn til de er blevet til grov mel. Du kan også bruge glutenfri havremel.
  • Tilsæt resten af ingredienserne: salt, sukker, vand, æg og olie. Og blend til dejen er ensartet og luftig. Dejen kan aldrig blive helt glat pga. den grove havre.
  • Brug en slip-let pande og start med at bage et stk. "smags-pandekage" i lidt margarine/olie. Smag den og juster evt. saltmængden. Bag resten af pandekagerne i lidt olie/margarine til de er gyldne på begge sider. Spæd evt. lidt vand til i løbet af bagningen, da havren suger meget vand til sig.
  • Server dem med sødt eller brug dem som madpandekager
Glutenfri Halloweenmuffins

Glutenfri Halloweenmuffins

Disse gluten- og mælkefri halloweenmuffins smager skønt og har en dejlig saftig og luftig konsistens. De kan spises lige fra ovnen, eller de kan pyntes i bedste halloweenstil, hvor kun fantasien og kreativiteten sætter grænser.  De smager super godt sammen med vores citroncreme. Undlades cremen vil 

Glutenfri mandelkage med olivenolie og birkesød

Glutenfri mandelkage med olivenolie og birkesød

Man vil nok ikke tro, at en kage med olivenolie ikke bliver overdøvet af smagen af olivenolie, men det gør den slet IKKE. Faktisk kan man ikke smage olivenolien…kagen smager bare godt. I går serverede vi den for nogle, som normalt spiser både gluten, smør 

God italiensk pasta

God italiensk pasta

Rummo-glutenfri-pasta

Rummo Linguine, Glutenfri pasta.


Ingredienser: Fuldkornsris (36%), gul majs (32,5%), hvid majs (20%), ris (8%), kartoffelstivelse (3%), emulgator: 471


Denne er lavet i Italien og bærer helt klart præg af en anden kvalitet end de fleste andre glutenfri pasta-mærker vi kender til.

Rummo, som er firmaet bag, er åbenbart også kendt for at lave super god almindelig pasta, så det er jo bare skønt, at de også har kastet sig over den glutenfri pasta. Denne type er linguine, hvilket vil sige tynde og flade.

Vi synes, de er rigtig gode! De klistrer ikke og kogevandet bliver ikke til grød. De koger stille og roligt for sig selv, uden at man hele tiden behøver at være over dem, så de ikke hænger sammen. Vi kogte dem et par minutter længere end angivet, så prøv dig frem. 

Vi så også Rummo pasta Mezzi Rigatoni, som er store pastarør. De er lavet af de samme ingredienser og er også helt udmærkede, de skal dog også koges nogle minutter længere end angivet på pakken.

Rummo pasta kan købes i forskellige onlinebutikker.


Glutenfri Solskinskage med Birkesød

Glutenfri Solskinskage med Birkesød

At sidde på altanen i solen med en god kop kaffe og denne dejlige kage er bare lykken! Den smager virkelig godt! I den glutenfri Solskinskage har vi brugt citron og for at gøre den ekstra saftig, har vi tilsat bagte søde kartofler i dejen, og det 

Glutenfri muffins med sukrin

Glutenfri muffins med sukrin

Vi har udviklet en opskrift på muffins med sukrin. Sukrin er et kalorieneutralt alternativ til sukker, og det har ingen indflydelse på blodsukkeret. Fx kan personer med diabetes og personer på candidakur godt spise sukrin. Sukrin ligner almindeligt sukker og smager meget tæt på sukker, 

Glutenfri Chufakiks med Kakaonibs

Glutenfri Chufakiks med Kakaonibs

Glutenfri ChufakiksDisse glutenfri chufakiks er lavet med mel, som er lavet af den lille rodknold chufa. Chufa kaldes også tigernød og jordmandel. Den lille rodknold er ret ny i Danmark, men har været kendt og brugt i 4000 år. Chufa er naturlig glutenfri, og da den ikke er en nød, kan folk med nøddeallergi også tåle den. Smagen er sødlig og svagt kokosagtig.

I denne opskrift har vi kombineret det sødlige chufamel med de lidt bitre kakaonibs, hvilket giver en dejlig smag af chokolade – helt uden tilsat sukker. Kiksene er fulde af sunde kostfibre, omega-3-fedtsyrer og antioxidanter fra både chiafrø og kakaonibs. De giver god energi og mætter.

Du kan købe Chufamel HER

Glutenfri Chufakiks med Kakaonibs

Antal 20 stk.

Ingredienser
  

  • 100 g chufamel
  • 12 g kakaonibs
  • 12 g chiafrø
  • 0,5 tsk. salt
  • 12 g olie
  • ca. 1 dl kogende vand

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 150°C. Bland chufamel, kakaonibs, chiafrø og salt i en skål.
  • Tilsæt olie og kogende vand og bland. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis blandingen er for tør. Dejen skal være sammenhængende men ikke tynd. Man skal kunne forme en blød bold uden problemer.
  • Læg dejen mellem to stykker bagepapir og tryk/rul den tyndt ud til den er ca. ½ cm tyk. Fjern det øverste bagepapir og flyt bagepapir med dej over på en bageplade. Brug en skarp kniv eller pizzaskærer til at skære dejen i firkanter.
  • Bag de glutenfri chufakiks i 30-35 min. ved 150°C, indtil de begynder at blive brune i kanterne.
  • Lad dem køle af på en bagerist uden bagepapir!
Mælkefri Tærtefyld

Mælkefri Tærtefyld

Dette mælkefri tærtefyld er vores bud på et godt “grund-tærtefyld” uden mælkeprodukter. Opskriften er på en klassisk æggestand, som du så kan pifte op med det du har i køleskabet. Du kan finde opskrift på vores glutenfri tærtebund HER Portionen passer til en tærtebund på 

Glutenfri Tærtebund

Glutenfri Tærtebund

Vi er efter lang tid kommet frem til en glutenfri tærtebund, som vi godt kan li og som fungerer. Den er ikke så fed som normalt og bliver sprød uden at smuldre. Denne opskrift svarer til en almindelig stor tærteform på ca. 24 cm. Du kan 

Glutenfri Havregrynskager

Glutenfri Havregrynskager

Glutenfri havregrynskager

Disse sprøde glutenfri havregrynskager smager virkelig godt, og de er super nemme og hurtige at lave. De kan pyntes med chokolade, hvilket gør dem endnu bedre.

Vi har prøvet at lave dem med halv margarine og halv risolie, og det fungerer fint!

 

Glutenfri Havregrynskager

Antal 26 stk.

Ingredienser
  

  • 75 g mælkefri margarine
  • 125 g rørsukker/brun farin
  • 1 æg
  • 120 g glutenfri havregryn
  • 1 stor spsk. rismel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. vaniljepulver
  • ca. 100 g mørk chokolade brug pålægschokolade - det er nemmest

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 175°C.
  • Start med at blande havregryn, mel, bagepulver og vanilje i en skål og sæt det til side.
  • Smelt herefter margarine/olie i en mindre gryde og tilsæt sukker.
  • Tilsæt ægget og rør massen sammen til den er glat og ensartet.
  • Tilsæt havregryns-blandingen og rør det hele godt sammen.
  • Sæt havregryns-massen i 9 toppe med en tsk. på bagepapir med god plads mellem toppene. Toppene skal være små, da de flyder meget ud. Der er "dej" nok til 3 plader med ca. 9 stk. på hver.
  • Bag kagerne i 8-10 min. midt i ovnen til de er gyldne i kanten.
  • Sæt straks kagerne over på en rist på bagepapiret, så de kan køle af. Kagerne kan sagtens nydes uden pynt. Men hvis du vil pynte med chokolade, kan du enten drysse med revet mørk chokolade eller lægge mørk pålægschokolade på kagerne, mens de stadig er helt varme, og lade det smelte af sig selv.
  • Lad kagerne og chokoladen køle helt af, inden de lægges i kagedåse med tætsluttende låg.
  • De glutenfri havregrynskager kan holde sig sprøde i dåsen i ca. 1 uge. Hvis de overlever så længe ;-)
Glutenfri Havreboller

Glutenfri Havreboller

Vi er blevet ret glade for at bruge glutenfrit havremel i vores boller. Vores oplevelse er, at havremel har en god evne til at give en “tør” og saftig krumme på samme tid. Hvis du ikke har glutenfrit havremel (som i øvrigt kan købes meget 

Glutenfri Bananpandekager

Glutenfri Bananpandekager

Hvis du er på udkig efter nogle virkelig luftige pandekager, skal du prøve disse super luftige glutenfri bananpandekager! De er uden tilsat sukker, mælk og plantemælk. Det er bedst at lave dem med en blender, da den cremede konsistens, der gør dem ekstra luftige, bedst 

Grove Sandwichboller

Grove Sandwichboller

Grove Sandwichboller

Lækre grove sandwichboller – bagt med nøddemel og uden gær. OBS! Det er vigtigt at man IKKE åbner ovnen på noget tidspunkt undervejs i bagningen, ellers risikerer man at de klasker sammen og bliver flade og klæge.

Grove Sandwichboller

Egnet til frysning.
Antal 8 stk.

Ingredienser
  

  • 6 dl lunkent vand
  • 0,5 dl fiberHUSK
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 3 dl hasselnøddemel/mandelmel
  • ca. 5,5 dl kastanjemel
  • 0,5 tsk. salt

Sådan gør du
 

  • Rør salt, olie og fiberHUSK ud i det lunkne vand og lad det stå og gelere, mens du vejer de andre ingredienser af.
  • Tilsæt herefter alle frøene og rør melet i lidt ad gangen, brug en håndmikser med dejkroge til at få æltet dejen ordentligt igennem.
  • Del herefter dejen i 8-10 stykker og form dem til boller. Dejen skal være let klistret, ikke mættet af mel.
  • Sæt bollerne på en bageplade og sæt dem midt i en forvarmet ovn. Først skal de bages 45 min. ved 200°C. Efter 45 min. skrues temperaturen ned til 150°C og bollerne bager videre i 15 min. inden de tages ud og sættes til at køle af på en bagerist.
  • Tips: Man kan sagtens erstatte hasselnøddemel med mandelmel, hvis man har lyst til det. Kastanjemel kan købes i helsekostbutikker eller på nettet.
Glutenfri Græskarkage med dadler

Glutenfri Græskarkage med dadler

Denne glutenfri græskarkage er saftig og krydret og uden tilsat sukker. Et godt bud på en anderledes og lækker Halloweenkage.

Glutenfri Melboller

Glutenfri Melboller

Det kan virke overvældende at skulle lave sine egne melboller, men det er ikke svært! Det er faktisk sjovt! Det kræver bare, at du er godt forberedt og har det udstyr, der skal bruges. Melbollerne skal formes (sprøjtes), tilberedes i næsten kogende vand, køles i 

LET og SUNDT fra River Cottage

LET og SUNDT fra River Cottage

Nyeste udgivelse fra River Cottage og tv-kokken Hugh Fearnley-Whittingstall
Udgivet i Danmark af Strandberg Publishing

Let og Sundt fra River Cottage

 

Inspirerende hvede- og mælkefri kogebog med mangelfuldt bageafsnit

Vi har altid været begejstrede for at se programmer fra River Cottage, så derfor glædede det os meget at høre, at Hugh Fearnley-Whittingstall nu har valgt at samle 180 opskrifter uden hvede- og mælkeprodukter.

LET og SUNDT er inddelt i ni afsnit: Morgenmad, Bagværk, Suppe, Salat, Fisk, Kød, Grønt, Frugt og Sødt. Alle opskrifter er uden hvede og mælkeprodukter, så 100% glutenfri er den ikke, men bagerst i bogen er en oversigt over de bageopskrifter, som både er uden hvede og gluten, hvilket er en stor hjælp for alle, der lever 100% glutenfrit. Bogens titel LET henviser til, at ca. halvdelen af opskrifterne kan laves på 20 minutter, og SUNDT fordi det i Hughs øjne er sundere og bedre at undgå hvede og mælk. Der er billeder af alle opskrifter, hvilket i vores øjne er et must i en god kogebog.

Da vores speciale er gluten- og mælkefrit bagværk, gik vi straks til bageafsnittet for at se, hvordan Hugh havde løst det. Vi blev noget skuffede. Det viser sig, at der ingen “reelle” brødopskrifter er i afsnittet. Med “reelle” mener vi gærbrød, som kan konkurrere med almindeligt brød (ligesom vores opskrifter).

I forordet til bageafsnittet lægger Hugh dog heller ikke skjul på, at det er svært at bage almindeligt brød uden hvedemel, men da vi ved, at der afholdes glutenfri bagekurser på River Cottage, undrer vi os over, at han ikke har medtaget bare et par “normale” gærbrød. Bageafsnittet indeholder  desværre kun “anderledes” brødopskrifter, og de er alle bagt med natron, bagepulver og/eller rugmel, som jo ikke er glutenfrit. Det skal dog nævnes, at der findes flere spændende og lækre glutenfri kageopskrifter under afsnittet Sødt.

“LET og SUNDT” vinder til gengæld på alle andre områder. Det er tydeligt, at Hughs styrke ligger i den “rigtige” madlavning, og her er han en dygtig og inspirerende kok. Især er det virkelig dejligt, at alle opskrifter er uden mælkeprodukter, da det ofte kræver ekstra kreativitet at erstatte disse i varme retter.

Opskrifterne er først og fremmest lavet til et engelsk publikum, hvilket betyder, at vi som danskere, ud over almindelig inspiration, også kan få helt nye input til måltiderne. Fx er der en opskrift på kroketter lavet af søde kartofler i morgenmadsafsnittet, som vi glæder os til at prøve. Det er også værd at nævne at der, så vidt vi kan se, ikke bruges “mærkelige” eller “fremmede” ingredienser, selvom bogen er engelsk.

“LET og SUNDT” er i store træk en af de mere interessante kogebøger, vi har set i længere tid. Ser man bort fra bagesektionen, som ikke fylder meget, har man et inspirerende og lækkert næsten glutenfrit og 100 % mælkefrit tag-selv-bord af lækre, sunde retter. Vi vil helt sikkert få bogen brugt, og hvem kan ikke bruge ny inspiration i køkkenet?

 


 

Glutenfri Burgerboller

Glutenfri Burgerboller

Disse burgerboller er luftige og nemme at lave. Der er et æg i dejen, hvilket gør dem ekstra lækre. Hvis du ikke tåler æg, kan du sagtens lave dem uden, brug da 6 dl vand i stedet.  Egnet til frysning.

Glutenfri Madpandekager

Glutenfri Madpandekager

Her er vores bud på lækre og velsmagende glutenfri madpandekager. Fyld dem med dit yndlingsfyld og du har en lækker frokost eller aftensmad.  

Glutenfri Pølsebrød

Glutenfri Pølsebrød

Glutenfri-pølsebrød

Disse glutenfri pølsebrød bliver dejlige, bløde og luftige. Dejen er hurtig at lave og nem at have med at gøre. Brødene kan drysses med sesam. Eddiken er tilsat for at gøre brødet mere luftigt. 

OBS!

Husk at tjekke ingredienserne på de pølser du bruger, da nogle kan indeholde gluten. 

Glutenfri Pølsebrød

Egnet til frysning.
Antal 6 stk.

Ingredienser
  

  • 4 dl lunkent vand
  • 20 g gær
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. æblecider-eddike
  • 1 tsk. salt
  • 67 g fuldkornsmajsmel
  • 67 g boghvedemel
  • 100 g fuldkornsrismel
  • 50 g maizena majsstivelse
  • 20 g FiberHUSK
  • sesam til drys

Sådan gør du
 

  • Pisk vand, gær og honning sammen i en stor skål med piskeriset og lad det stå et par minutter.
  • Bland imens de resterende ingredienser i en mindre skål for sig og bland dem godt med en ske.
  • Rør eddiken i væsken.
  • Tag din håndmikser med dejkroge frem. Tilsæt melblandingen til væsken på en gang og rør godt med håndmikseren. Rør dejen godt et par minutter, til den er jævn og blød. Lad dejen hvile i 5-10 min.
  • Mens dejen hviler kan du finde en bageplade frem og beklæde den med bagepapir.
  • Drys lidt fuldkornsrismel på dit bord. Saml dejen med hænderne og hæld den ud på bordet.
  • Del den i 6 stk. og form hvert stykke til et aflangt pølsebrød på ca. 15x4 cm.(du bestemmer selv hvor lange du vil have brødene)
  • Sæt brødene på bagepladen med bagepapir og lad dem hæve i 1 time tildækket med et rent, tørt viskestykke.
  • Pensl brødene med vand og drys dem med sesam. Bag dem i 20-25 min. ved 225°C og lad dem køle lidt af, inden de flækkes.
Glutenfri Rødbedebrownie

Glutenfri Rødbedebrownie

Denne saftige glutenfri rødbedebrownie startede som et forsøg i køkkenet, men viste sig at være super lækker og lige til at spise. Der er ikke så meget mel i kagen, og derfor egner den sig bedst til at blive spist med ske, da den kan 

Glutenfri Sandwichboller

Glutenfri Sandwichboller

Disse glutenfri sandwichboller er vores favoritter! De er dejlige, bløde og luftige. Dejen er super hurtig at lave og nem at have med at gøre. Bollerne er desuden god til begyndere! Du kan lave store flade boller som egner sig godt til sandwich, eller forme 

Glutenfri Pizza

Glutenfri Pizza

Glutenfri-PizzaDenne glutenfri pizza er fantastisk! Hvis den bages som beskrevet, bliver den sprød og saftig, som en autentisk pizza skal være efter vores mening. Dejen er utrolig nem at lave, og den er nem at rulle tyndt ud. For at få det bedste resultat, er det vigtigt, at pizzaen bages ved høj varme, på en forvarmet plade nederst i ovnen. Bagetiden varierer lidt alt afhængig af, hvor meget fyld der puttes på.

OBS! Undgå at fylde for meget på pizzaen, da det kan hæmme en god afbagning af bunden.

Glutenfri Pizza

Forslag til fyld: Pizzasauce, marinerede artiskokhjerter, pepperoni, skivede champignon, kyllingepålæg, marinerede hvidløg, soltørrede tomater, tun, løg, tørrede krydderurter.
Antal 2

Ingredienser
  

  • 4 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • 45 g fuldkornsmajsmel
  • 60 g boghvedemel
  • 100 g fuldkornsrismel
  • 50 g maizena
  • 15 g FiberHUSK
  • rismel eller majsmel til at rulle ud

Sådan gør du
 

  • Rør vand, gær og honning sammen i en skål og lad det stå et par minutter.
  • Bland de resterende ingredienser i en skål for sig, bland dem godt og rør dem i væsken med elpisker og dejkroge.
  • Rør dejen i 3-4 minutter til den er jævn og sej men stadig blød. Dejen samler sig mere, når den står og hæver, så vær ikke nervøs over, at den er for våd.
  • Lad dejen hæve i skålen i 45 min.
  • Tænd ovnen på 250°C og placer en bageplade uden papir i ovnen.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord – brug rigeligt mel, og hvis dejen er lidt klistret, så ælt gerne lidt mere mel i.
  • Del dejen i to stykker.
  • Form det ene stykke dej til en kugle og læg den på et stykke bagepapir drysset med mel, inden du ruller den ud.
  • Rul dejen tyndt ud (ca. ½ cm). Brug løbende mel på bagerullen, så dejen ikke hænger fast.
  • Læg pizzabunden med bagepapiret på en kold plade.
  • Læg dit yndlingsfyld på.
  • Når ovnen er varm, tages den varme plade ud, og pizzaen lempes forsigtigt over på den med bagepapiret under.
  • Placer pizzaen nederst i ovnen og bag den i ca. 15 min.
  • Mens den første pizza bages, laves den anden bund færdig med fyld og bages på samme måde.  Nyd din glutenfri pizza mens den stadig er varm!
Melmix af høj kvalitet fra Feelgood Bakery

Melmix af høj kvalitet fra Feelgood Bakery

Vi har været så heldige at teste Hvede- og Glutenfri Chokolate Chip Cookies mel-mix og Hvede- og Glutenfri Kernebrød mel-mix fra Feelgood Bakery. Feelgood Bakery sælger naturligt glutenfri produkter, som kan købes online. Produktinfo: Cookie melmix indeholder: rismel, sorghummel, tapioca, bagepulver (glutenfrit), natron (glutenfrit), xanthangummi, Callebaut 

Krydret blommemarmelade

Krydret blommemarmelade

Denne dejlige, krydrede blommemarmelade er enkel og nem at lave. Den er sødet med kokossukker, men har du ikke det, kan du uden problemer bruge rørsukker. Det er altid en smagssag, hvor sødt man vil have sin marmelade. I denne opskrift har vi prøvet at 

Glutenfri øl

Glutenfri øl

2014-06-30-16.51.48

Glutenfri øl er en historie for sig!

Vi blev i løbet af sommeren inviteret til at smage glutenfri øl hos Mikkeller, som er et dansk microbryggeri. De har i den senere tid oplevet en stigende efterspørgsel på glutenfri øl og har i den forbindelse brygget tre forskellige glutenfri øl. I løbet af vores besøg havde vi en længere snak om bl.a., hvordan de glutenfri øl brygges, og det var interessant!

 

For det første skal det lige siges, at når vi taler om de glutenfri øl, der findes på markedet, så er langt de fleste IKKE naturlig glutenfri. Dvs. de er brygget på ingredienser, der indeholder gluten, som fx byg, og derfor indeholder de små mængder af gluten (under 20 ppm). Vi har fundet en ældre svensk oversigt over analyser af glutenindholdet i flere forskellige øl, som kan ses HER

 

Mikkellers glutenfri øl indeholder også små mængder af gluten, da de er brygget som almindeligt øl og tilsat et enzym, der minimerer det gluten, der findes naturligt i øllen.

 

Det er en videnskab at brygge øl og at bruge disse enzymer, så det vil vi ikke gå i dybden med, men vi synes det er interessant, at der findes enzymer, som til en vis grænse kan neutralisere gluten i øl. Da vi spurgte til, hvorfor man dog ikke bare kan brygge øl på naturlig glutenfri ingredienser, som hirse, ris og majs, var svaret, at resultatet simpelthen bliver for dårligt. Så det er måske ikke underligt, at det stort set er umuligt at opdrive en god naturlig glutenfri øl på markedet…?

 

Vi er indtil videre kun stødt på én naturlig glutenfri øl. Den hedder Schnitzer Bräu, er lavet på hirse og er ret svær at opdrive. Vi fandt den i sin tid i en helsekost, som kunne bestille dem hjem.

 

Hvis du kender til naturlig glutenfri øl, som er til at købe i Danmark, må du meget gerne skrive til os!

Mikkeler-Gold

Der findes flere “glutenfri” øl på markedet, og hvis du kan tåle øl med små mængder af gluten og ønsker at smage en øl, der ikke er som alle andre, kan vi anbefale Mikkellers glutenfri øl. Vores favorit var Green Gold.

Skål! (-:

 


 

Kyllingedeller med pesto

Kyllingedeller med pesto

Disse meget velsmagende kyllingedeller med pesto er super enkle at lave. Du skal blot have fingrene i en god pesto. Vi har en super god opskrift på grøn pesto, som er UDEN ost, og det er den, vi bruger i vores opskrift. Se opskriften HER 

Glutenfri Rabarberkage med marengs

Glutenfri Rabarberkage med marengs

Der er ikke noget mere sommerligt end rabarberkage. Vi har sammensat denne skønne glutenfri rabarberkage, som består af en dejlig saftig bund, et lag af friske rabarber og et marengslåg til at slutte af. I opskriften bruger vi hjemmelavet kokosyoghurt, som kan erstattes af sojayoghurt.

Grøn pesto

Grøn pesto

Grøn pesto

En super lækker grøn pesto, som er opstået ud fra “hvad har vi i køleskabet” princippet. Pestoen endte med at blive helt vidunderlig! Brug den til pasta, i salat, i vores kyllingedeller, på brødet eller hvad du lyster.

Vær opmærksom på, at nogle gærflager kan indeholde gluten! Vi bruger de IKKE økologiske fra Natur Drogeriet!


Tip: Brug ristede pinjekerner i stedet for mandler, grønne oliven i stedet for sorte, persille i stedet for basilikum, evt. en enkel ansjos som smagsgiver.

 

Grøn pesto

Ingredienser
  

  • et bundt frisk basilikum
  • 2 fed hvidløg
  • 10 stk. kalamate oliven uden sten sorte
  • 3 spsk. glutenfri gærflager
  • 25 g mandler
  • 4 tsk. kapers
  • 3 spsk. god olivenolie
  • salt og peber
  • Sådan gør du:

Sådan gør du
 

  • Kom alle ingredienser i en stavblender eller foodprocessor og blend det hele godt til en jævn masse.
  • Smag til med salt og peber.
Hjemmelavet kokosyoghurt

Hjemmelavet kokosyoghurt

Noget af det vi savner allermest er yoghurt. Ikke den meget sure slags men den runde, bløde og lidt fede. Derfor har vi nu eksperimenteret med at lave hjemmelavet yoghurt af vegetabilsk mælk.  Det bedste resultat er helt sikkert kokosyoghurt. Det smager super dejligt og 

Feelgood Bakery

Feelgood Bakery

Feelgood Bakery er et unikt og spændende naturligt glutenfrit tilbud i København. De producerer melmix på baggrund af deres egne lækre opskrifter. Deres ønske er at give alle mulighed for at få en nem og god oplevelse med glutenfrit bagværk af høj kvalitet i deres 

Glutenfri “Hveder”

Glutenfri “Hveder”

Glutenfri hveder

Disse lækre glutenfri hveder indeholder selvfølgelig ikke hvedemel, men de smager fuldkommen som rigtige hveder – endda meget bedre!

De er gode, både når de er nybagte og dagen derpå efter en tur på brødristeren. Hvis du har travlt, kan du bruge kogende vand, så væsken bliver lidt lun og kun lade hvederne hæve i ca. 45 min.

Glutenfri "Hveder"

Egnet til frysning.
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 1 dl vand
  • 4 dl sojamælk
  • 30 g gær
  • 60 g honning/sirup
  • 50 g smagsneutral olie
  • 2 æg
  • 2 spsk. eddike
  • 2 små tsk. salt
  • 2 tsk. stødt kardemomme
  • 40 g Fiberhusk
  • 80 g rismel
  • 90 g fuldkornsmajsmel
  • 100 g boghvedemel
  • 200 g fuldkornsrismel

Sådan gør du
 

  • Rør vand, sojamælk og gær sammen i en skål.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål for sig: salt, kardemomme, Fiberhusk, rismel, fuldkornsmajsmel, boghvedemel og fuldkornsrismel.
  • Tilsæt nu honning, olie, æg og eddike til væsken og pisk det sammen. Brug en elpisker med dejkroge og tilsæt hele den tørre melblanding til væsken og rør dejen sammen til den er jævn og glat.
  • Lad dejen hæve i skålen i 1½ time med et tørt klæde over sig - gerne et lunt sted.
  • Når dejen har hævet, hældes den ud på et meldrysset bord og æltes let igennem.
  • Del dejen i 12 stykker og form hvert stykke til en aflang bolle. Læg bollerne tæt på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 min med et tørt klæde over. Bollerne skal stå tæt, så de kommer til at vokse sammen under efterhævning og bagning.
  • Bag "hvederne" ved 210°C i ca. 20 minutter. Lad dem køle af på en rist (uden bagepapiret) inden de serveres.
Glutenfrit Majsbrød

Glutenfrit Majsbrød

Glutenfrit majsbrød er supernemt og hurtigt at lave. Det passer rigtig godt som tilbehør til mad eller til morgenmaden med fx marmelade på. Tips: Majsmuffins: Fordel dejen i ca. 10 muffinforme. Bages ved 180°C i ca. 20 min. Madbrød: Undlad honning, brug olivenolie og drys 

Nemme glutenfri boller med gulerod

Nemme glutenfri boller med gulerod

Denne opskrift er virkelig en gave til alle glutenfri bagere. Bollerne er bløde og saftige, og så er de meget nemme at lave! De skal ikke hæve, og de skal ikke æltes. Så i løbet af ca. en time har du friskbagte boller, som smager 

Glutenfri Chokoladedrøm uden sukker

Glutenfri Chokoladedrøm uden sukker

Glutenfri Chokoladedrøm uden sukkerGlutenfri Chokoladedrøm er en drøm af en chokoladekage. Spis den som den er, eller server den med frisk frugt. Helt fri for gluten, mælk og tilsat sukker.


Tips:
Det kan være en god idé at lægge et stykke bagepapir hen over kagen mens den bager, så undgår man den bliver brændt på toppen.
Hvis du gerne vil have din chokoladedrøm skal være mere våd inden i, kan du putte ½-1 dl mindre mel i dejen.

Glutenfri Chokoladedrøm uden sukker

Ingredienser
  

  • 250 g saftige dadler uden sten
  • 1 dåse kokosmælk 400 ml
  • 0,5 dl friskpresset appelsinsaft
  • 3 spsk. kakaopulver med top
  • 1,5 tsk. ren vaniljepulver
  • 2 store æg
  • 2 tsk. natron
  • 2,5 dl hasselnøddemel
  • 3 dl fint kokosmel kokosfibre

Sådan gør du
 

  • Mos dadlerne i en skål.
  • Rør kokosmælken sammen så den er ensartet, inden den tilsættes dadlerne.
  • Bland appelsinsaft, kakao og vanilje i, rør det godt igennem med en håndmikser.
  • Del æggehvider og æggeblommer, rør æggeblommerne i dejen.
  • Tilsæt melet og rør dejen.
  • Pisk æggehviderne stive.
  • Bland natron i dejen og bland den godt igennem, inden æggehviderne vendes forsigtigt i.
  • Kom dejen i en lille bradepande. Dejen er våd og klistret, ikke flydende.
  • Bag din chokoladedrøm 45-50 min. ved 180 grader.
  • Lad den køle inden den serveres, som dessert med frisk frugt til eller som den er, til eftermiddagskaffen.
Glutenfri Fastelavnsboller

Glutenfri Fastelavnsboller

Disse glutenfri fastelavnsboller er luftige vandbakkelser. Vi elsker at fylde dem med sveskemarmelade og creme. Du kan bruge din favoritmarmelade i stedet for sveske eller bare fylde bollerne med hindbærskum (billedet). Bollerne indeholder mindre fedt og sukker end de klassiske fra bageren. De skal helst 

Glutenfri kanelsnegle uden sukker

Glutenfri kanelsnegle uden sukker

Lækre hjemmelavede glutenfri kanelsnegle, der smager, som kanelsnegle skal smage. Disse kanelsnegle er glutenfri, fri for mælk og tilsat sukker. Tips: Hvis dejen klistrer for meget til kagerullen, kan det anbefales at lægge dejen mellem to stykker bagepapir og rulle udenpå papiret.  

Glutenfri Bondepige med slør

Glutenfri Bondepige med slør

Glutenfri bondepige med slørVores bud på glutenfri bondepige med slør er også mælkefri, og i stedet for almindelig rasp bruger vi hjemmelavet mandelrasp.

Desserten er simpel men utroligt velsmagende og meget festlig at se på. Alle æbler kan bruges, men brug helst nogle som er lidt syrlige i smagen fx Belle de boskoop. 

 

Glutenfri Bondepige med slør

Antal 4

Ingredienser
  

  • 1 kg æbler
  • 0,5 tsk vaniljepulver kan udelades
  • 0,5 dl æblemost vand kan bruges i stedet
  • 2-3 spsk. honning/sukker
  • 200 g mandler
  • 1 dl kokossukker/brun farin
  • 3 dl sojafløde
  • evt. syltetøj

Sådan gør du
 

Æblegrød:

  • Skræl æblerne og skær dem i kvarte. Fjern kernehusene og skær i mindre stykker.
  • Kom æblestykkerne i en gryde og tilsæt æblejuice. Kog æblerne under låg, ved svag varme i 5-10 min. Hvis der ikke er saft nok fra æblerne, så tilsæt mere væske hen af vejen.
  • Rør i æblerne så de bliver til æblegrød. Smag til med honning/sukker. Lad grøden køle mens du laver mandelrasp.

Mandelrasp:

  • Hak mandlerne, hverken for groft eller for fint.
  • Bland dem med kokossukker/brun farin på en kold pande.
  • Varm panden op til middel varme, mens du vender af og til.
  • Lad blandingen riste let (pas på den ikke får for meget) og sluk for panden. Fortsæt med at vende blandingen rundt på panden indtil den er afkølet, sprød og tør.

Anret:

  • Pisk fløden i min 2 minutter ved højeste hastighed til den er stiv.
  • Anret i 4 store glas (eller en glasskål, hvis det ønskes)
  • Læg æblegrød og mandelrasp lagvis (ca. 2 lag af hver) gem lidt mandelrasp til pynt.
  • Slut af med flødeskum på toppen (brug evt. sprøjtepose) og drys med mandelrasp til pynt.
  • Server straks. Byd evt. lidt syltetøj til.
Glutenfri Chokolademuffins

Glutenfri Chokolademuffins

Disse glutenfri chokolademuffins har en dejlig “mørk” chokoladesmag, da de er lavet med både kakao og chokolade. Der skal tilsættes enten gulerod, banan eller sød kartoffel, hvilket er med til at nedsætte sukkermængden en smule og samtidig give en dejlig saftig konsistens. Tilsættes banan får 

Krydret æblegrød uden tilsat sukker

Krydret æblegrød uden tilsat sukker

Æbler, appelsiner, nødder og krydderier hører til i den traditionelle julemad. Vi har prøvet at sammensætte dem på en ny måde og har lavet denne lækre krydrede juleæblegrød uden tilsat sukker, der kan spises som den er eller serveres med flødeskum til.

Test af mælkefri piskefløde Soyatoo

Test af mælkefri piskefløde Soyatoo

Soyatoo piskefløde

 

21/08/14

OBS! Efter at have oplevet uregelmæssigheder i konsistensen af de sidste Soyatoo cremer, har vi kontaktet producenten. De forklarer, at det er svært at stabilisere vegetabilsk fedt, og at når cremerne er nylavet, kan de have en tendens til at være mindre faste og derfor sværere at piske stive. Tjek evt. inden du køber, om man kan høre cremen skvulpe i pakken, når den rystes. Hvis den ikke skvulper, er der en god chance for, at den vil være god til flødeskum. Det bedste er også altid at stille cremen på køl, både før og efter piskning, da det hjælper cremen med at sætte sig yderligere. Der er med andre ord ikke noget i vejen med den mere flydende creme – tværtimod, det er fordi den er frisk…

 

Vi anbefaler altså stadig denne creme…

————

 

Vi har valgt at teste tre forskellige mælkefri piskefløder fra SoyaToo.

Testen omfatter soja-, ris- og kokospiskefløde. Købt i Helsehuset, Gl. Kongevej.

 

Sådan gjorde vi:

Alle tre fløder piskede vi med el-pisker i minimum 2 minutter ved højeste hastighed, som anbefalet på pakken.

Vi anbefaler at cremen er kold fra køleskabet ved piskning og, at skål og fløde har samme temperatur inden piskning.

Efterfølgende satte vi skummet på køl, for at teste skummets holdbarhed.

 


Sojapiskefløde (sojacreme), SoyaToo, 300 ml, ca. 25 kr. Sayatoo Sojacreme

Produktinfo:

Sojadrik (vand, sojabønner), hydrogeneret vegetabilsk fedt, invertsukkersirup, emulgator, fortykningsmiddel, salt, aroma.
12,2 g fedt pr. 100 ml.

 

Oplevelse: 

Piskede denne skum fra stuetemperatur, hvilket fungerede fint. Fint hvidt skum, som holder formen virkelig godt, også efter flere timer i køleskab. God smag – dog lidt sød, så tilsæt ikke evt. sukker før du har smagt til! Smagen er meget neutral. Virkelig god oplevelse alt i alt.

 


Rispiskefløde (riscreme), SoyaToo, 300 ml, ca. 25 kr.

Produktinfo:

Risdrik (vand, rissirup, risstivelse, rismel), hydrogeneret vegetabilsk fedt, invertsukkersirup, emulgator, fortykningsmiddel, salt, aroma.
12,2 g fedt pr. 100 ml.

 

Oplevelse: 

Fint hvidt skum, minder om en let pisket flødeskum. Smagen er god og neutral, smager kun meget svagt af ris, lidt mindre sød end sojafløden. God oplevelse alt i alt.

Holder formen flere timer i køleskab.

 


Kokospiskefløde, SoyaToo, 300 ml, ca. 27 kr.

Produktinfo:

Kokosmælk (kokos, vand), hydrogeneret vegetabilsk fedt, invertsukkersirup, ærteprotein, emulgator, fortykningsmiddel, salt, aroma.

12,2 g fedt pr. 100 ml.

 

Oplevelse: 

Fra start voldte denne fløde os problemer. Da vi tog den fra køleskabet, var den helt stivnet og skilt i pakken (ligesom kokosmælk også kan være). Derfor kunne vi ikke bruge den, før den var blevet varmere. Den nåede dog aldrig at blive ensartet i konsistens, og det færdige resultat var skuffende. Dels var skummet tyndere end de andre to, og der var fortsat klumper i, selvom den blev pisket i mere end 2 minutter. Skummet er desuden ikke hvidt men nærmere beige.

Smagen er ikke så neutral – smager meget af kokos og er meget sød. Mindre god oplevelse alt i alt. Falder meget sammen efter tid i køleskab.

 


Samlet vurdering:

Som det fremgår, er vi ikke så vilde med kokospiskefløden. Der kan laves næsten ligeså godt kokosskum med en almindelig cremet kokosfløde.

Heldigvis er vi overraskende tilfredse med både ris- og sojafløden. De kan ikke sammenlignes med “ægte” piskeflødeskum, men de er tæt på. Det eneste minus er, at man ikke kan undgå det søde i smagen, så de egner sig helt sikkert bedst til det søde køkken.

Skal vi vælge en vinder, må det blive sojapiskefløden, som helt klart holder skummet bedst.

Vores vurdering er i øvrigt, at både ris- og sojapiskefløden godt kan anvendes til fx risalamande.

På billedet er det soja forrest, kokos tv. og ris th.

 


 

Glutenfri nøddekage med blåbærcreme

Glutenfri nøddekage med blåbærcreme

Denne glutenfri nøddekage med blåbærcreme smager af sol og sommer og kan spises på alle tider af dagen. Den er sprængfyldt med energi og sød uden tilsat sukker. Tips: Kagen: Kokosmelet i denne kage er det vi almindeligvis kalder kokosmel, eller revet kokos. Dæk evt. kagen til 

Glutenfri gulerodskage uden sukker

Glutenfri gulerodskage uden sukker

Denne glutenfri gulerodskage uden tilsat sukker er krydret og fuld af smag. Tips: Det kan være en god idé at lægge et stykke bagepapir hen over kagen mens den bager, så undgår man den bliver brændt på toppen. Man kan evt. udskifte friskpresset saft fra 

Glutenfri Æblekage uden tilsat sukker

Glutenfri Æblekage uden tilsat sukker

Glutenfri æblekage uden tilsat sukkerVi har lavet en dejlig glutenfri æblekage uden tilsat sukker. Den er sødet med dadler og rosiner i stedet. Bare rolig – selvom kagen er uden sukker, er den snasket og lækker, som en rigtig kage skal være :-)

Husk at æblerne helst skal være madæbler, da de egner sig bedst. Her i opskriften er der brugt Belle de boskoop. Serveres lun evt. med kølig sojaflødeskum.

Glutenfri Æblekage uden tilsat sukker

Antal 4

Ingredienser
  

  • 3-4 æbler ca. 500 g
  • 0,5 dl rosiner
  • 1 spsk. kanel
  • 75 g margarine/kokosolie
  • 170 g friske dadler - ca. 2 dl uden sten
  • 3 dl mandelmel
  • 0,5 tsk. vaniljepulver kan udelades
  • et nip salt

Sådan gør du
 

  • Skræl æblerne, fjern kærnehuset og skær dem i tynde både. Vend æblerne i kanel til de er dækket.
  • Bland mandelmel med vanilje og salt.
  • Fjern sten fra dadlerne og blend dem sammen med margarine/kokosolie og mandelmel til en blød masse.
  • Læg æblerne i en smurt form (vores er 22 cm i diameter) eller et ildfastfad.
  • Drys rosinerne over og fordel den bløde dejmasse over. Vær opmærksom på, at æblerne falder meget sammen, så bare fyld på.
  • Bag kagen i ca. 25 min ved 180 C°
Glutenfri Æblekage

Glutenfri Æblekage

Denne glutenfri æblekage er en klassisk æblecrumble-kage, dvs. der er æbler i bunden og en smuldredej ovenpå. Den smager fantastisk og er supernem at lave. Husk at æblerne helst skal være madæbler, da de egner sig bedst. Her i opskriften er der brugt Belle de 

Chokoladesmør uden sukker

Chokoladesmør uden sukker

Lækker og nem chokoladesmør uden tilsat sukker. Tip: Man kan komme mere eller mindre kakao i, alt afhængig hvor kraftig en kakaosmag man vil have og så kan man også pifte det op med en tsk. vaniljepulver. Chokoladesmør kan holde sig i køleskabet nogle dage.

Glutenfri Græskarkage

Glutenfri Græskarkage

Glutenfri GræskarkageDenne glutenfri græskarkage har en dejlig saftig og samtidig luftig konsistens. Den smager helt fantastisk med den aromatiske citroncreme. Et must til Halloween!

Glutenfri Græskarkage

Egnet til frysning.

Ingredienser
  

  • 400 g græskar fx. Hokkaido eller Butternut squash
  • 50 g rosiner
  • 60 g hakkede mandler
  • 150 g fuldkornsrismel
  • 50 g fuldkornsmajsmel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. kanel
  • 0,75 tsk. fint havsalt
  • 125 g brun farin/rørsukker
  • 1 dl olie fx. rapsolie
  • 3 æg
  • 0,5 dl citronsaft
  • 0,5 dl sojamælk
  • 2,5 tsk. frisk revet ingefær

Citroncreme:

  • 2 dl flormelis
  • 30 g mælkefri margarine
  • 2 spsk. citronsaft
  • revet citronskal af 1 citron

Sådan gør du
 

Græskarkage:

  • Skræl og riv græskaret. Brug evt. en miniblender/foodprocesser.
  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål: rosiner, hakkede mandler, rismel, majsmel, bagepulver, natron, vaniljepulver, kanel og salt.
  • Pisk brun farin og olie sammen.
  • Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt sammen.
  • Tilsæt citronsaft, soyamælk og revet ingefær og pisk det hele sammen.
  • Tilsæt det revne græskar og rør det i.
  • Hæld blandingen med de tørre ingredienser i og rør det hele sammen.
  • Hæld dejen i en form (ca. 2 l) og bag kagen ved 175 °C i ca. 1 time. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en tynd kniv i kagen. Hvis der ikke hænger noget dej fast på kniven, så er kagen færdig. Mens kagen er i ovnen kan du lave citroncremen.

Citroncreme:

  • Med en elpisker piskes flormelis og margarinen kort.
  • Citronsaften tilsættes til flormelis og margarine under piskning.
  • Tilsæt citronskallen og pisk i yderligere 2 min til cremen er glat og uden klumper.
  • Når kagen er kølet af, kan cremen smøres på som glasur, eller skær et par skiver og læg dem sammen med creme i midten.
Glutenfri Chokoladekage med mokkacreme

Glutenfri Chokoladekage med mokkacreme

Denne vidunderlige chokoladekage er lavet med mørk chokolade, mandel og kokosmel. Mokkacremen er nem at lave og sammen smager det himmelsk! Note: Mandelmel kan fås i en fedtreduceret udgave, det er IKKE den vi bruger! Hjemmemalede mandler kan også bruges, mængden skal da nok øges en 

Glutenfri Gulerodsmuffins

Glutenfri Gulerodsmuffins

Disse glutenfri muffins er luftige og saftige, og de vil  falde i både børn og voksnes smag. Med både gulerødder, squash og hampefrø i er der gods i dem, og de udgør derfor også et lækkert mellemmåltid. Hampefrø kan udelades og evt. erstattes med hakkede 

Glutenfri Pølsehorn

Glutenfri Pølsehorn

Glutenfri Pølsehorn

Pølsehorn er altid et hit hos børnene. Disse er oveni købet også glutenfri. De egner sig godt til madpakken, til turen eller picnickurven.


Tips!

– Ønskes brødet lidt grovere kan du bruge dejen fra Flûtesdej opskriften

– Pølsehornene kan fint lunes på brødristeren eller i ovnen efter en tur i fryseren eller køleskabet.

Glutenfri Pølsehorn

Er velegnet til frysning.
Antal 20 stk.

Ingredienser
  

  • 5 dl lunkent vand
  • 20 g gær
  • 1,5 tsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • 2 1/3 spsk. FiberHUSK 15 g
  • 2,5 spsk. rapsolie/olivenolie
  • 140 g majsmel
  • ca. 240 g fuldkornsrismel
  • kyllinge minipølser *
  • ketchup
  • sennep
  • sesamfrø til drys
  • æg til pensling

Sådan gør du
 

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt honning. Lad det stå et par min, så gæren begynder at arbejde.
  • Rør salt og olie i blandingen. Tilsæt FiberHUSK og pisk det sammen med blandingen. Lad det stå et par min til det gelerer.
  • Tilsæt majsmel og ca. halvdelen af fuldkornsrismelet og rør det grundigt i røremaskine eller med håndmixer (dejkroge).
  • Tilsæt nu fuldkornsrismel til det bliver en rimelig fast dej og rør det et par min.
  • Drys lidt fuldkornsrismel på et bord, hæld dejen ud og ælt den med hænderne. Tilsæt fuldkornsrismel til det bliver en spændstig dej, der lige slipper bordet. Den skal ikke være lige så mættet med mel som en alm. hvededej.
  • Stil dejen til hævning i 1 time.
  • Del dejen i 3 store boller. Rul hver bolle ud i en cirkel og del den i 6-8 stykker med en kniv.
  • Læg en klat sennep og ketchup i den brede ende af trekanterne. Læg en ½ kyllingepølse på og rul mod spidsen. Klem enderne sammen og læg pølsehornene på en plade oven på snipperne.
  • Efterhæv hornene lunt (evt. på ovnen) i ca. 20-25 min.
  • Pensel med æg og drys med sesamfrø. Bages i ca. 20 min. ved 225°.
  • * Kyllinge minipølserne kan købes i Føtex og netto.
Glutenfri Kyllingenuggets

Glutenfri Kyllingenuggets

Disse kyllingenuggets er børnevenlige, hurtige at lave, og de smager som helt almindelige lækre nuggets. De kan også laves med kalkunbryst.

Kartoffelsalat med søde kartofler

Kartoffelsalat med søde kartofler

Denne kartoffelsalat med søde kartofler er et lækkert alternativ til den klassiske kartoffelsalat med hvide kartofler, hvis man trænger til variation eller ikke tåler alm. kartofler. De søde kartofler får modspil af den lidt skarpe dressing med bl.a. sennep, forårsløg og cornichoner og salaten passer 

Glutenfri Pandebrød

Glutenfri Pandebrød

Glutenfri Pandebrød

Disse små glutenfri pandebrød er super nemme at lave og er rigtig gode på morgenbordet eller som en snack. Vi udviklede dem, så man hurtigt kunne lave noget lækkert brød, der ikke først skulle æltes, hæve og bage. De smager godt som de er, -lidt søde pga. frugten i dejen, og er særlig gode med marmelade på. Vi har brugt ris- og majsmel, men man kan sagtens variere med andre meltyper, som fx boghvedemel, amarantmel, glutenfri havremel eller quinoamel.

Glutenfri Pandebrød

Antal 8 stk.

Ingredienser
  

  • 2 æg
  • 1 moden banan eller 2 spsk. marmelade (fx blåbær blomme, skovbær, hindbær)
  • 1 spsk. olie fx koldpresset rapsolie
  • 1 dl rismel
  • 0,5 dl majsmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,25 tsk. fint salt
  • 0,5 tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. kanel
  • mælkefri margarine / kokosolie

Sådan gør du
 

  • Pisk æggene sammen. Mos bananen og bland den med æggemassen/ rør marmeladen i æggemassen. Tilsæt olien.
  • Bland ris- og majsmel med bagepulver, salt, vaniljepulver og kanel. Hæld det i æggemassen lidt ad gangen og pisk det godt sammen. Dejen får en konsistens som tyk kagedej.
  • Pandebrødene steges på en varm pande i lidt margarine eller kokosolie. Sæt dejen rundt på panden ca. 1 spsk. i hver portion. Skru ned til middellav varme og bag dem ca. 1-2 min. på hver side. Pas på de ikke får for meget, da de nemt kan branke pga. frugten.
  • Spises lune eller afkølede. Kan skæres igennem og lægges sammen med marmelade o.lign, så de nemt kan tages med i madpakken.
  • Opbevares i køleskab og kan holde sig et par dage på køl. Kan fint varmes på brødristeren.
Annas mandelbrød m. banan

Annas mandelbrød m. banan

Lad dig ikke snyde. Disse lækre mandelbrød ligner måske frikadeller, men det er de bestemt ikke :-) De er hurtige at lave, helt uden mælk og mel, lavet på mandler og smager virkelig godt med lidt syltetøj eller frisk frugt til morgenmad, eller som en 

Glutenfri Flûtes

Glutenfri Flûtes

Disse flûtes er sprøde udenpå og bløde og luftige indeni. Dejen er hurtig at lave og nem at have med at gøre. OBS! Vi har ændret på opskriften 31/10/19 Er velegnet til frysning.

Glutenfri Pizzaboller med spinat

Glutenfri Pizzaboller med spinat

Glutenfri Pizzaboller med spinatDisse saftige glutenfri pizzaboller med spinat passer perfekt til madpakken med eller uden pålæg. De kan laves med eller uden tomat, alt efter hvad man bedst kan lide og/eller tåle.


TIPS

  • Grønkål: Pizzabollerne bliver også rigtig lækre med grønkål i stedet for spinat. Erstat spinaten med 200 g frossen grønkål, som optøs og knuges fri for vand ligesom spinaten.
  • Du kan med fordel optø spinaten/grønkålen over varme i en gryde, sigte og afkøle det inden brug.
  • Prøv at krydre med rosmarin eller basilikum i stedet for timian/oregano.
  • Ønskes store boller til sandwich, så del dejen i 8 stykker og tryk dem flade.

Glutenfri Pizzaboller med spinat

Er velegnet til frysning
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 5 dl lunkent vand
  • 20 g gær
  • 1,5 tsk. honning
  • 1 lille tsk. salt
  • 2 1/3 spsk. FiberHUSK 15 g
  • 2,5 spsk. olivenolie
  • 200 g frossen spinat skal anvendes optøet
  • 40 g oliven
  • 70 g soltørrede tomater kan udelades
  • 4 spsk. tomatkoncentrat kan udelades
  • 0,5 tsk. oregano
  • 0,5 tsk. timian
  • 80 g kikærtemel
  • 110 g majsmel
  • ca. 275 g fuldkornsrismel

Sådan gør du
 

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt honning. Lad det stå 4-5 min, så gæren begynder at arbejde. Rør salt og olie i blandingen.
  • Tilsæt FiberHUSK og pisk det sammen med blandingen. Lad det stå et par min til det gelerer.
  • Den optøede spinat knuges fri for vand og hakkes groft hvis det er helbladet. Oliven og soltørrede tomater skæres i tern. Spinat, oliven, soltørrede tomater, tomatkoncentrat, oregano og timian tilsættes blandingen og det hele røres sammen.
  • Tilsæt kikærtemel, majsmel og ca. halvdelen af fuldkornsrismelet og rør det grundigt i røremaskine eller med håndmixer (dejkroge).
  • Tilsæt nu fuldkornsrismel til det bliver en rimelig fast dej og rør det et par min.
  • Drys lidt fuldkornsrismel på et bord, hæld dejen ud og ælt den med hænderne. Tilsæt fuldkornsrismel til det bliver en spændstig dej, der lige slipper bordet. Den skal ikke være lige så mættet med mel som en alm. hvededej.
  • Tril dejen til en pølse og del den i ca. 12 stykker.
  • Form stykkerne til boller og læg dem på bageplader med bagepapir. Pres bollerne lidt flade så de egner sig som sandwichboller. Lad dem hæve på køkkenbordet under et klæde i 1 time.
  • Bag dem i ca. 30 min. ved 200°C eller ved 180°C i varmluftovn.
  • Tag bollerne ud og lad dem køle af på en bagerist.
Glutenfri Solskinsboller

Glutenfri Solskinsboller

Disse glutenfri solskinsboller bliver dejligt bløde og luftige. Dejen, som til sidst æltes i hånden, er spændstig og blød og nem at arbejde med. De er lavet på fuldkornsris- og majsmel og får en let solgul farve. Kan laves med eller uden kerner, ligesom kernerne 

Camillas Stenalderbrød

Camillas Stenalderbrød

Her er vores bud på et stenalderbrød. Brødet er utrolig nemt at lave. Opskriften er let og ligetil. Ingredienserne er lette at få fat i. Det færdige brød har samme konsistens som rugbrød, og så smager det fantastisk! Tips: Vil man lave en lidt sødere 

Glutenfri Amerikanske Pandekager

Glutenfri Amerikanske Pandekager

Glutenfri Amerikanske Pandekager

Amerikanske pandekager er små buttede pandekager, som traditionelt spises til morgenmad eller brunch.


Tip: Disse pandekager bliver utroligt lækre, når man blander 1-2 modne mosede bananer og et par spiseskefulde blåbærmarmelade i dejen inden bagning. Hvis du så også steger dem i lidt kokosolie synger englene :-)

Forslag til pålæg: Smør/margarine og ahornsirup er klassisk tilbehør og smager skønt. Vi ynder også at bruge røget laks, serrano skinke, marmelade, mørk pålægs-chokolade, honning eller med smør/margarine alene.

Frækt tip: Mens pandekagerne endnu er lune smøres de med et tyndt lag smør/margarine og en skive mørk pålægschokolade lægges på. Chokoladen vil smelte efter kort tid og det smager himmelsk! :-)

 

Glutenfri Amerikanske Pandekager

Pandekagerne kan holde sig til næste dag og kan med fordel lunes på en brødrister.
Antal 20 stk.

Ingredienser
  

  • 3 dl majsmel 150 g
  • 1 dl fuldkornsrismel 50 g
  • 0,5 dl majsgryn 40 g
  • 3 tsk. rørsukker
  • 0,5 tsk. kardemomme
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 dl sojamælk eller rismælk
  • 2 æg
  • 3 spsk. madolie (raps, solsikke)

Sådan gør du
 

  • Majsmel, fuldkornsrismel, majsgryn, sukker, kardemomme, salt og bagepulver blandes i en stor skål.
  • Soyamælk, æg og olie røres let sammen i en skål for sig.
  • Hæld nu mælke/ægblandingen op til melblandingen og pisk det let sammen med et almindeligt piskeris.
  • Pandekagerne skal IKKE bages i fedtstof, men direkte på en hed pande. Så det er VIGTIGT at bruge teflonpande eller anden pande med sliplet overflade.
  • Brug en stor suppeske eller anden dyb ske og sæt dejen på panden i små portioner. Hvis din pande ikke er stor, bages en lille pandekage af gangen, men på en alm. stor pande, kan der sagtens være 2-3 stk. som vist på billedet.
  • Pandekagerne bages i ca. 1½ min. på første side og ½ min. på den anden, før de tages af panden og lægges på et fad eller en tallerken. På en sliplet-overflade hænger pandekagerne aldrig fast og er derfor meget nemme at vende. 
Lam med søde kartofler og kokosmælk

Lam med søde kartofler og kokosmælk

Lammekød og søde kartofler klæder hinanden rigtig godt og i denne ret “Lam med søde kartofler og kokosmælk” går det hele op i en højere enhed. Den er simpel og let at lave og så smager den så man har lyst til at slikke gryden 

Glutenfri Sandwich Puffs

Glutenfri Sandwich Puffs

Disse lækre glutenfri sandwich puffs er store usødede vandbakkelser. De bliver hule i midten og egner sig derfor strålende til at blive fyldt med lækre ting. Hvis du kan tåle smør, kan det bruges, men mælkefri margarine fungerer fint. Her kan du se vores forslag 

Maries Kyllingesalat

Maries Kyllingesalat

Kyllingesalat

Maries Kyllingesalat er lavet med en dressing på soyayoghurt og mayonnaise. Den er frisk og lækker og kan serveres på brød, i sandwich puffs eller fx med en grøn salat til. Vores version er lavet med kogt kyllingekød, men stegt kylling kan også bruges.


TIP: Skal kyllingesalaten ikke serveres med det samme, så kan man tilsætte ½ spsk. kapers og evt. lidt ekstra soltørrede tomater lige inden servering. Så får salaten en frisk og kraftig smag.

 

Maries Kyllingesalat

Antal 4

Ingredienser
  

Kogt kylling

  • 1 hel kylling / 1 pakke kyllingelår
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 løg i både
  • 1 bladselleritoppe
  • 0,5 æble i både
  • 2 lauerbærblade
  • 1 stor dusk bredbladet persille
  • 10 peberkorn

Kyllingesalat:

  • 5 spsk. sojayoghurt
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. dijonsennep
  • et lille drys sukker
  • salt og peber
  • 150 g kylling kogt/stegt i små stykker
  • 1 dl soltørrede tomater
  • 1 stilk bladselleri
  • 0,5 æble
  • 2 spsk. kapers
  • 0,75 dl valnødder

Sådan gør du
 

Kogt kylling:

  • Læg kyllingen i gryden og dæk den lige med vand. Lad det koge op og skum vandet.
  • Tilsæt salt, urter og peberkorn og bring det i kog.
  • Koges under låg i ca. 60 min for en hel kylling og ca. 45 min for kyllingelår.
  • Tag kyllingen op af suppen og lad den køle af.
  • Mens den stadig er lun pilles kødet fra benene i små mundrette stykker.
  • Sigt suppen og du har en fin fond til senere brug.
  • Frys evt. overskydende kød ned i portioner til næste gang.

Kyllingesalat:

  • Rør soyayoghurt, mayonnaise og sennep sammen til en dressing.
  • Smag til med salt, peber og et lille drys sukker.
  • Soltørrede tomater, bladselleri og æble skæres i små tern.
  • Kapers og valnødder hakkes groft.
  • Tilsæt fyldet til dressingen og rør det godt sammen. Smag det til med salt og peber.
Spinatfyld med kogte æg

Spinatfyld med kogte æg

Denne spinatfyld med kogte æg går godt som fyld i Glutenfri Sandwich Puffs. Den er nem og hurtig at lave.

Glutenfri Blinis med stenbiderrogn og laksecreme

Glutenfri Blinis med stenbiderrogn og laksecreme

Blinis med stenbiderrogn og laksecreme, pyntet med rødløg og purløg, er en forårsklassiker, men fungerer også godt som en delikat nytårsforret. Vi har lavet en mælke og glutenfri version. Stenbiderrogn kan købes året rundt på glas. Brug evt. vores dejlige opskrift på Mælkefri Laksecreme

Mælkefri Laksecreme

Mælkefri Laksecreme

Mælkefri Laksecreme

Denne mælkefri laksecreme kan spises som den er, som fyld i en bagt kartoffel, som pålæg på et stykke brød eller, som vi har gjort her, som topping på hjemmebagte glutenfri blinis.

Mælkefri Laksecreme

Ingredienser
  

  • 200 g røget laks
  • 2,5 dl soja yoghurt
  • citronsaft
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du
 

  • Hak den røgede laks groft.
  • Hæld soja yoghurten i en skål.
  • Bland den hakkede laks i.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft.
Andersen Bakery

Andersen Bakery

Andersen Bakery i København har et mindre udvalg af glutenfri bagværk. Men vær opmærksom på at deres brød er lavet med en melmix af hvedestivelse.   Da vi besøgte deres butik på Frederiksberg bestod deres glutenfri sortiment af en grovbolle (ses på billedet), et “rugbrød” samt 

Cremet Glutenfri Øllebrød

Cremet Glutenfri Øllebrød

Denne glutenfri Øllebrød med citron og vanilje smager som en rigtig øllebrød skal smage og bliver lækker cremet, når man blender den. Den er lavet med Risbrød fra Pema og glutenfri øl fra Daas Beer. Kan spises som dessert, til morgenmad eller som mellemmåltid. Server 

Nem mælke- og glutenfri Bechamelsovs

Nem mælke- og glutenfri Bechamelsovs

bechamelsovs-500

Denne mælke- og glutenfri bechamelsovs er super nem at lave og kan laves helt uden tilsat fedtstof. Den kan både anvendes som en klassisk bechamelsovs i fx lasagne, til persillesovs eller til stuvede grønsager, som vist på billedet.


TIP: Man kan erstatte halvdelen af sojamælken med bouillon eller bare vand, -så får man en lidt lettere og knap så cremet sovs. Passer især godt til stuvede grønsager.

Man kan selv vælge hvilken konsistens man ønsker. Tilsæt lidt mindre sojamælk/vand for en tyk sovs og lidt ekstra sojamælk/vand for en tyndere sovs.

 

Nem mælke- og glutenfri Bechamelsovs

Ingredienser
  

  • 4 dl sojamælk
  • 2 spsk. maizena
  • salt og peber
  • revet muskatnød evt.

Sådan gør du
 

  • Ryst 1 dl sojamælk med maizenaen i en meljævner (et rent syltetøjsglas kan også bruges) til en jævning.
  • Hæld jævningen i en gryde og tilsæt resten af mælken, men hold ca. ½ dl tilbage.
  • Pisk blandingen sammen og varm op under omrøring.
  • Bring blandingen i kog under fortsat omrøring.
  • Tilsæt resten af sojamælken til sovsen har den rette konsistens.
  • Lad den småkoge i 3-4 min.
  • Smag til med salt, peber og evt. revet muskatnød.
Hurtigt Glutenfrit Knækbrød

Hurtigt Glutenfrit Knækbrød

Dette glutenfri knækbrød smager utroligt godt og er meget nemt og hurtigt at bage. Hvis du ikke lige har de kerner, der står, kan du bruge dem du har :)  Note: Knækbrødet holder sig sprødt og godt i flere dage i en lufttæt beholder.

Glutenfri Pandekager

Glutenfri Pandekager

Disse glutenfri pandekager bliver tynde og gyldne og minder meget om almindelige pandekager eller crêpes. Men de smager næsten bedre, fordi blandingen af citronskal og kokosolie går op i en højere enhed – De skal prøves!

Vita Boost i Torvehallerne

Vita Boost i Torvehallerne

I Torvehallerne, på Israels Plads i København, er der åbnet en Vita Boost, der er meget allergivenlig og som bl.a. serverer lækre glutenfri panini sandwich.

OBS! Vi har desværre erfaret, at de glutenfri panini ikke serveres længere.Vita Boost

 

De har et stort udvalg af friskpresset juice og smoothies, og så har de glutenfri panini med henholdsvis laks, seranoskinke og vegetarfyld. Panini-brødet er uden hvedestivelse, ligesom alle dressinger og fyld er uden mælk. De sælger også muffins, som er uden gluten, mælk og sukker.

 

Vita Boost er primært lagt an på take-away, men der er et enkelt højbord med to stole til, hvor man kan sidde og nyde deres produkter.

 

Råvarerne er friske og lækre og betjeningen imødekommende og hjælpsom. Som en lille ekstra service bliver man spurgt om, hvor meget ingefær man ønsker, når man bestiller en juice, hvor det indgår :-)

Priserne er lidt i den dyre ende.

 

De har også en afdeling på Frederiksberg, som vi ikke har besøgt endnu.

 

Her finder du Vita Boost:

Vita Boost Torvehallerne
Linnésgade 17
1361 København K
Besøg siden her

 

Vita Boost Aps
Godthåbsvej 6
2000 Frederiksberg
Besøg siden her

 


 

Glutenfri Mysli

Glutenfri Mysli

En portion glutenfri mysli er en sund og nærende start på dagen. Denne glutenfri mysli er nem at lave og har en buket af forskellige smage. Den er sødet med tørret frugt og kan holde sig længe i en lufttæt beholder.

Glutenfrit knækbrød fra Wasa

Glutenfrit knækbrød fra Wasa

Glutenfrit knækbrød, Wasa, 275 g,  ca. 37,- kr.    Produktinfo: Rismel, majsmel, majsstivelse, kartoffelstivelse, vegetabilsk fedtstof, sukker, sukkerroefibre, boghvedemel, gær, invertsukkersirup, fortykningsmidler (carboxymethylcellulose, guargummi), salt, hævemiddel (natriumhydrogencarbonat), emulgator (mono- og diglycerider af fedtsyrer).   Oplevelse: Glutenfrit knækbrød er sprødt og har en rigtig god smag 

Glutenfrit knækbrød fra Schär

Glutenfrit knækbrød fra Schär

Schar glutenfri knækbrød
Foto: schaer.com

Glutenfrit knækbrød, Schär, 275 g, 37,- kr.

Produktinfo:
Rismel, risgryn, bønnemel, majsstivelse, kartoffelstivelse, uhærdet vegetabilsk fedtstof, gær, sukkerroefibre, boghvedekerner, sukker, invertsukker, fortykningsmiddel: Guarkernemel og carboxymethylcellulose, salt, hævemiddel: Natron, emulgator: Mono- og diglycerider af fedtsyrer.

Oplevelse:
Glutenfrit knækbrød er sprødt og har en mild smag, der desværre godt kan drukne lidt hvis man har pålæg på der smager af meget.

Plus:
Mætter fint og passer godt som et mellemmåltid.

Minus:
Knækbrødet er ikke så fast i knækket og har en tendens til at smuldre.

 


 

Glutenfri mysli fra Schär

Glutenfri mysli fra Schär

Glutenfri mysli, Schär,  375 g, ca. 40,- kr. Produktinfo: Sojaflager, cornflakes, rosiner, boghvedeflakes, tørrede ananas og abrikoser, tørret kokos. Oplevelse: Schär mysli har en god og mættende smagssammensætning. Plus: Gode smagsnuancer og forhandles i flere forskellige supermarkeder.  Minus: Den er meget sød. Myslien er forholdsvis 

Grillede marinerede svampe

Grillede marinerede svampe

Disse svampe er rigtig gode på pizza, i en sandwich eller salat. Krydderurterne kan varieres efter smag og behag. Tip: Når svampene er brugt, kan den overskydende marinade bruges til at dryppe over en pizza eller til salatdressing.   Opbevares på køl.

Glutenfri økologisk mysli fra Urtekram

Glutenfri økologisk mysli fra Urtekram

Urtekram glutenfri mysli

Glutenfri mysli, Urtekram, 400 g, 30,- kr.

Produktinfo:
Cornflakes, mørke rosiner, tørrede dadler i tern, solsikkekerne og ristede kokosflager.

Oplevelse:
Man kan tydelig smage at der er kokos i blandingen, det giver et frisk pift til den samlede smagsoplevelse der generelt ellers er lidt kedelig.

Plus:
Myslien er ikke voldsom sød og forhandles i flere forskellige supermarkeder.

Minus:
Der er forholdsmæssigt meget cornflakes i, i forhold til de andre ingredienser.

Myslien mætter ikke særlig godt.
Den tørrede frugt i, har en tendens til at være lidt hård.

 


 

Konfekt og rawkugler

Konfekt og rawkugler

Hjemmelavet konfekt og rawkugler er nemme og sjove at lave og kan varieres i det uendelige. Vi præsenterer her tre forskellige slags, som alle indeholder kakao/chokolade og tørret frugt. Rawkuglerne er helt uden tilsat sukker. De kræver en foodprocessor eller en minihakker, mens de andre 

Fars lækre karrysild uden mælk

Fars lækre karrysild uden mælk

Denne opskrift er gået i arv fra mor til søn til datter. Den er nem og hurtig at lave og smager super godt. Fars lækre karrysild vil bringe lykke til ethvert frokostbord.

Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter

Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter

Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter
er skrevet af englænderen
Grace Cheetham.Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter

 

Denne kogebog er lækker og indbydende med flotte appetitlige billeder af næsten alle retter. Den er opdelt i grundopskrifter, morgenmad, frokost, bagte lækkerier, middage og desserter. Den har særligt mange opskrifter på forskellige slags kager.

 

Den har en overskuelig opbygning og er brugervenlig. Fremgangsmåden for hver opskrift er listet trin for trin, og der er symboler for de forskellige allergener, som indgår i retten.

 

MEN i stort set alle bageopskrifter bruger hun xanthan gum, som kan være svært at opdrive her i Danmark. Xanthan gum er et naturligt fortykningsmiddel afledt fra glucose via fermentering. Det anvendes i glutenfri bagning på linje med FiberHusk, og er meget almindeligt i England og USA.

 

Det er i dag meget nemmere at købe xanthan gum i Danmark – så lad ikke det afskrække dig!

 

Det er derfor lidt besværligt at følge hendes bageopskrifter, og kan man ikke finde xanthan gum, kan man prøve sig frem med FiberHusk som erstatning. Hvorvidt det kan give et tilsvarende resultat, har vi ikke gennemtestet. Men da vi bagte Ingefær småkager uden hverken xanthan gum eller FiberHusk flød de noget mere ud end på billedet, så det har en vigtig funktion.

 

Den endelige vurdering af kogebogen er derfor blandet. Hvis man har adgang til xanthan gum og kan få opskrifterne til at lykkes, som i bogen, har man en kogebog vi vil give topkarakter, men da det ikke nødvendigvis er tilfældet lander den på de 4 stjerner.

 

Vi kan bl.a. anbefale denne lækre Chokolade fødselsdagskage, som findes på side 99 i bogen:

 

Lækre opskrifter fri for gluten og mejeriprodukter

Bogen kan købes på nettet og hos boghandleren, eller lånes på biblioteket.

 


 

Asiatisk Take Away

Asiatisk Take Away

Generelt er det svært at være sikker på, om der er gluten i maden, undtagen når man laver det selv. Så når man skal ud i byen og købe fx asiatisk take away kan det være svært at gennemskue, hvad man kan købe glutenfri. Visse 

Glutenfri surdej

Glutenfri surdej

Det kan heldigvis godt lade sig gøre at fremstille lækre syrlige glutenfri brød, som sagtens kan måle sig med et godt hjemmebagt rugbrød – takket være glutenfri surdej!  Se opskrift og instruktion længere nede på siden! Det kræver dog lidt tålmodighed og overblik. At lave 

Glutenfri Kikærtewraps

Glutenfri Kikærtewraps

Kikærtepandekager uden glutenKikærtewraps er utrolig nemme at lave og smager skønt. Mulighederne for smagskombinationer i fyld og krydring er uendelige. Der er stor forskel på de enkelte poser med kikærtemel, så vær opmærksom på at der måske skal lidt mere eller lidt mindre vand i dejen, alt afhængig af melet. For at lave wraps, er det vigtigt at dejen ikke er for tyk.

OBS! Vi har hørt om kikærtemel, som indeholdt GLUTEN, så tjek endelig din pose inden du køber!


Nogle af vores favoritkombinationer til fyldet er:

Dampet laks, frisk peberfrugt, frisk spinat, rødløg.
• Humus, kyllingepålæg, salat, syltede hvidløg, tomat.
• Pesto, ruccola, kalkunpålæg, soltørrede tomater, syltede hvidløg, oliven.
• Avokado, røget laks, friske tomater.
• Tunsalat, pesto, agurk, rå løg.

• Spejlæg, kyllingepålæg, friske tomater, evt. ketchup. – God som tømmermandsmad!

 

Glutenfri Kikærtewraps

Antal 6 stk.

Ingredienser
  

  • 3 dl kikærtemel
  • ca. 3 dl koldt vand.
  • 0,5 tsk. salt
  • 1 tsk. tørret krydderi. (herbes de provence oregano eller basilikum)
  • Olie eller margarine til stegning.

Sådan gør du
 

  • Rør mel sammen med vand til en tyndtflydende dej.
  • Tilsæt salt og krydderier.
  • Steg pandekagen på en hed pande. Lad pandekagen stege til den slipper panden, inden du vender den.
  • Læg den færdige wrap på en tallerken og læg det valgte fyld på og rul.
  • Server straks.
Lyst melmix med muligheder

Lyst melmix med muligheder

Bread Mix – Mix B, Schär, 1 kg, 45 kr   Produktinfo: Lys melmix primært lavet af majsstivelse og rismel, tilsat æblefiber. Fiberindhold: 6,1 g/100 g.   Opgave: Bagning af pølsebrød, burgerboller og pizza. Vi fulgte pakkens opskrift på “boller eller pizza”.   Fremgangsmåde: Melmix 

Helsekost

Helsekost

Generelt har de fleste helsekostbutikker et stort udvalg af glutenfri varer og forskellige naturligt glutenfri meltyper.   Hvis du synes, der mangler glutenfri varer i din helsekost, kan det tit betale sig at spørge efter dem, så de kan bestille dem hjem.   Priserne er 

Ristede løg lever op til forventningerne

Ristede løg lever op til forventningerne

Glutenfri ristede løgSprøstekte løk, Foodman, 100 g, 27,95 kr,
købt i Superbrugsen.

Oplevelse: Fint ristede løg, hvor man stadig kan se, at det er løg.
De har en let og mild løgsmag.

Plus: De glutenfri ristede løg holder sig sprøde på køl efter åbning.

Minus: Prisen er høj i forhold til mængden, og det er umiddelbart ikke til at se, at de er glutenfrie. Det står med småt på bagsiden af pakken.

 


 

Glutenfri Grøntsagsmuffins

Glutenfri Grøntsagsmuffins

Grøntsagsmuffins er et lækkert alternativ til frokosten eller til et mellemmåltid. De er nemme at lave, kan holde sig i flere dage og egner sig godt til madpakken. Det er kun fantasien som sætter grænser for fyldet. Prøv fx med fintsnittet porer, ærter, dampede broccolibuketter eller 

Rask af Mad

Rask af Mad

Rask af Mad er skrevet af de danske ernæringsterapeuter Marianne Jäger og Carmen Villefrance.   Rask af Mad er mere end en kogebog. Den favner hele spektret omkring fødevareallergi og intolerance og den er inddelt i tre områder: Teori og praksis, Madråd og Opskrifter. Så 

Allergikogebogen

Allergikogebogen

Allergikogebogen er skrevet af Alice Scherwood.

Allergikogebogen glutenfrie opskrifter

Allergikogebogen indeholder mange opskrifter, alt lige fra morgenmad til brød, kager og desserter.

 

Opskrifterne er sat op i bogen med tydelige markeringer af, hvilke allergener den originale opskrift er FRI for.

 

Ved siden af opskriften finder man alternativer til, hvad man kan komme i retten, hvis den skulle indeholde noget, man ikke kan tåle.

 

Alle opskrifter i bogen findes i en glutenfri version og er nemme at følge.

 

Udover en masse spændende opskrifter på hverdagsretter, findes der også en masse gode råd og tips til madlavning uden allergener.

 

Bogen kan købes på nettet og hos boghandleren, eller lånes på biblioteket.

 


 

Landbageriet tidl. Naturbageriet

Landbageriet tidl. Naturbageriet

OBS! Naturbageriet har skiftet navn til Landbageriet d. 1 januar 2013. Landbageriet er et af de få bagerier vi kender til, som har et bredt udvalg af naturlig glutenfri brød, boller og kager. De fleste glutenfri produkter er også fri for mælk og bageriet er desuden 

Glutenfrit Surdejsbrød

Glutenfrit Surdejsbrød

Dette glutenfri surdejsbrød smager skønt og minder meget om rugbrød. Opskriften forudsætter, at du har lavet din egen surdej i forvejen, men når først det er gjort, har du en surdej, som kan følge dig i alle dine surdejsbrød. Du kan se opskrift på surdej HER 

Chilimili

Chilimili

Chilimili ligger ved Rådhuspladsen i København og har mad med og uden gluten.

 

De har altid en stor salatbar med mange lækre salater, hvor man kan vælge mellem 1-5 salater. (Vær opmærksom på at pasta- og bulgursalat IKKE er glutenfrie)

 

Af deres varme retter er dagens ret og dagens suppe altid lavet uden gluten og mælk.

 

Priserne ligger i den lave ende og udover at spise sin mad på stedet, kan man tage den med sig, eller få den bragt ud, for et mindre gebyr.

 

Du finder dem her:

Chilimili
H. C. Andersens Boulevard 12
1553 Vesterbro
33 12 51 25

Eller du kan besøge deres hjemmeside HER

 


 

Den økologiske pølsemand

Den økologiske pølsemand

Den økologiske pølsemand holder til inde ved siden af Rundetårn, i København.   Udover at alle produkter er økologiske er de fleste af pølserne glutenfrie og i stedet for at spise brød til (Brødet er desværre IKKE glutenfrit) kan man få en portion rodfrugtmos.   Et 

Mørkt melmix smager kedeligt

Mørkt melmix smager kedeligt

Mørkt formbrød, Schär, 500 g, 45 kr   Produktinfo: Melmix primært lavet af majsstivelse, hørfrømel og boghvedemel. Tilsat ærte- og risklid samt æblefiber. Fiberindhold: 13,3 g/100 g.   Opgave: Bagning af et mørkt formbrød i følge pakkens angivelse.   Fremgangsmåde: Dette melmix skal både blandes 

Poensgen melmix er for salt

Poensgen melmix er for salt

Fuldkornsbrød, POENSGEN, 500 g, 30 kr

 

Produktinfo:
Melmix lavet primært af majsstivelse og boghvedemel. Tilsat solsikkekerner og hørfrø. Fiberindhold: 7,3 g/100 g

 

Opgave:
Bagning af et fuldkornsbrød i følge pakkens angivelse.

 

Fremgangsmåde:
Melmix blandes med koldt vand og gær og omrøres 2-3 min. Hæver 60 min. Bages 40 min. Samlet arbejdstid ca 5 min + hævning og bagning.

 

Resultat:
Det færdige brød lignede meget billedet på pakken. Konsistensen var meget lig med et
kernerugbrød, saftigt og lidt klægt. Smagen var syrlig, “rugbrødssmag”, med kerner, for salt.
Vægt: 811 g.

 

Plus:
Super hurtigt og nemt at lave. Minder umiddelbart meget om et alm. rugbrød i teksturen.

 

Minus:
Det færdige brød var for salt og blev derved nærmest uspiseligt. Desuden er der tilsat
“brødkrydderi”, som ikke er til at vide hvad er. Næringsværdien er noget skæv.
Fedtindholdet er 15,2 g/100 g, sukker udgør 9,5 g/100 g.

 

Poensgen brød

 


 

Fette Croccanti

Fette Croccanti

Fette Croccanti, Schär, 150 g, 20 kr. Produktinfo: Et luftigt knækbrød lavet af ris, majs, sukker og salt. Det minder lidt om hvedebrødet “Crisp’n light”, som før i tiden hed “Franske bagateller”. Oplevelse: Knækbrødet er sprødt og lækkert og meget luftigt. Smager lidt sødligt. Er 

Nem glutenfri morgengrød

Nem glutenfri morgengrød

Nem glutenfri morgengrød er en god og sund start på dagen og er også mælkefri. Grøden er nem og hurtig at lave og kan varieres i det uendelige, både hvad angår ingredienser og toppings. Forslag til toppings: Hakkede eller hele mandler, evt. ristet på en 

Melmix dumper!

Melmix dumper!

Reis Schnell Brot, Werz naturkorn mühle, 500 g, 40 krReis Schnell Brot

Reis Schnell Brot er rigtig nok hurtigt at lave,
men resultatet blev desværre uspiseligt i vores test af produktet.

 

Produktinfo:
Melmix lavet primært af rismel tilsat bagepulver. Bagning uden tilsætning af gær. Ingen hævetid.

Pakken angiver fremstilling af brød, boller og pizzadej.

 

Opgave:
Bagning af pizza og boller.

 

Fremgangsmåde:
Vi måtte tilsætte lidt ekstra rismel til dejen, da den var for våd til at rulle ud. Forbagte pizzabunden i ca 15 min. Lagde fyld på og bagte den i yderligere 15 min. Bollerne blev formet i hånden og bagt i ca 15 min, som angivet på pakken.

 

Resultat:
Pizzabunden var kompakt og klæg og virkede slet ikke bagt. Kun de tynde kanter uden fyld på var bagt, de var dog meget hårde. Efter to bidder måtte vi opgive at spise bunden og endte med at skrabe fyldet af og spise det alene. Bollerne var stort set ikke hævet under bagning. De var meget hårde og tunge og da en bolle blev skåret over, var den meget klæg indeni. Selv efter en tur på brødristeren var den ikke til at spise.

 

Positivt:
Nemt og hurtigt at røre sammen og bage, -ingen hævning. Økologisk.

 

Negativt:

Resultatet levede slet ikke op til forventningerne eller billedet på pakken. Det var simpelt hen uspiseligt.

Kan ikke anbefales!

 



Nemt glutenfrit grovbrød

Nemt glutenfrit grovbrød

Dette er et glutenfrit grovbrød, som er nemt og relativt hurtigt at bage. Brødet er fyldt med lækre kerner, og egner sig godt til pålæg. En god erstatning for rugbrød. Portionen passer til en rugbrødsform på 24 cm / 1,6 l Det glutenfri grovbrød er