Glutenfri mandelkage med olivenolie og birkesød

Man vil nok ikke tro, at en kage med olivenolie ikke bliver overdøvet af smagen af olivenolie, men det gør den slet IKKE. Faktisk kan man ikke smage olivenolien…kagen smager bare godt. I går serverede vi den for nogle, som normalt spiser både gluten, smør og sukker og responsen var: Helt fantastisk kage! :-) Den minder lidt om en sandkage og citronskallen giver en dejlig friskhed.

Ud over at være lidt “sund” pga. olivenolien, er mandelkagen også bagt med birkesød i stedet for sukker. Så hvis du ønsker at holde lidt igen med sukker, men ikke ønsker at leve uden kage, er denne kage super duper! Du kan købe birkesød HER

Birkesød kan erstattes af 200 g rørsukker.

Kagen laves nemt i en blender eller foodprocessor, men kan godt røres med elpisker. Sørg blot for at piske godt.

Glutenfri mandelkage med olivenolie og birkesød

Antal 8

Ingredienser
  

  • 100 g mandler
  • 40 g rismel Hvid rismel
  • 185 g birkesød
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 1 citron skal og saft
  • 4 æg
  • 100 g olivenolie

Sådan gør du
 

  • Blend mandler, rismel, birkesød, bagepulver, salt og citronskal sammen indtil mandlerne er blevet til mel.
  • Tilsæt et æg af gangen i blenderen og kør godt mellem hvert æg.
  • Tilsæt til sidst olivenolie og citronsaft og kør til massen er ensartet og luftig.
  • Hæld massen i en smurt form eller brug bagepapir. Vores form er omkring 20 cm. i diameter.
  • Bages ved 175°C i ca. 35 min indtil den slipper strikkepinden eller kniven.


6 thoughts on “Glutenfri mandelkage med olivenolie og birkesød”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.