Glutenfri Pølsehorn

Glutenfri Pølsehorn

Pølsehorn er altid et hit hos børnene. Disse er oveni købet også glutenfri. De egner sig godt til madpakken, til turen eller picnickurven.


Tips!

– Ønskes brødet lidt grovere kan du bruge dejen fra Flûtesdej opskriften

– Pølsehornene kan fint lunes på brødristeren eller i ovnen efter en tur i fryseren eller køleskabet.

Glutenfri Pølsehorn

Er velegnet til frysning.
Antal 20 stk.

Ingredienser
  

  • 5 dl lunkent vand
  • 20 g gær
  • 1,5 tsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • 2 1/3 spsk. FiberHUSK
  • 2,5 spsk. rapsolie/olivenolie
  • 140 g majsmel
  • ca. 240 g fuldkornsrismel
  • kyllinge minipølser *
  • ketchup
  • sennep
  • sesamfrø til drys
  • æg til pensling

Sådan gør du
 

  • Rør gæren ud i vandet og tilsæt honning. Lad det stå et par min, så gæren begynder at arbejde.
  • Rør salt og olie i blandingen. Tilsæt FiberHUSK og pisk det sammen med blandingen. Lad det stå et par min til det gelerer.
  • Tilsæt majsmel og ca. halvdelen af fuldkornsrismelet og rør det grundigt i røremaskine eller med håndmixer (dejkroge).
  • Tilsæt nu fuldkornsrismel til det bliver en rimelig fast dej og rør det et par min.
  • Drys lidt fuldkornsrismel på et bord, hæld dejen ud og ælt den med hænderne. Tilsæt fuldkornsrismel til det bliver en spændstig dej, der lige slipper bordet. Den skal ikke være lige så mættet med mel som en alm. hvededej.
  • Stil dejen til hævning i 1 time.
  • Del dejen i 3 store boller. Rul hver bolle ud i en cirkel og del den i 6-8 stykker med en kniv.
  • Læg en klat sennep og ketchup i den brede ende af trekanterne. Læg en ½ kyllingepølse på og rul mod spidsen. Klem enderne sammen og læg pølsehornene på en plade oven på snipperne.
  • Efterhæv hornene lunt (evt. på ovnen) i ca. 20-25 min.
  • Pensel med æg og drys med sesamfrø. Bages i ca. 20 min. ved 225°.
  • * Kyllinge minipølserne kan købes i Føtex og netto.



19 thoughts on “Glutenfri Pølsehorn”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *