Nemme glutenfri boller med gulerod

Nemme glutenfri boller med gulerodDenne opskrift er virkelig en gave til alle glutenfri bagere. Bollerne er bløde og saftige, og så er de meget nemme at lave! De skal ikke hæve, og de skal ikke æltes. Så i løbet af ca. en time har du friskbagte boller, som smager fantastisk. God til begyndere.

VIGTIGT! Ovnen må IKKE åbnes mens bollerne bages!

Nemme glutenfri boller med gulerod

Er velegnet til frysning.
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 5 dl lunkent vand
  • 20 g FiberHUSK
  • ca. 160 g revet gulerod/squash/sød kartoffel
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 20 g solsikkekerner ½ dl
  • 20 g græskarkerner ½ dl
  • 20 g hørfrø ½ dl
  • 20 g sesamfrø ½ dl
  • 30 g majsgryn ¾ dl
  • 30 g risflager ¾ dl
  • 30 g boghvedeflager ¾ dl
  • 80 g majsmel
  • 80 g amaranthmel/boghvedemel
  • 110 g fuldkornsrismel

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen. Pisk fiberHUSK ud i vandet. Lad blandingen stå nogle minutter, indtil den er geleret.
  • Riv i mellemtiden gulerødderne/squash/sød kartoffel og vej de andre ting af, så de er klar.
  • Kom først olie og de revne grønsager i gelemassen og rør godt. (brug evt. elpisker med dejkroge)
  • Rør derefter salt, bagepulver og kerner i, og til sidst melet.
  • Rør med elpisker eller ælt dejen med hænderne, hvis du har lyst. Dejen skal blive ved med at være lidt våd og geleagtig.
  • Form bollerne med fugtige hænder og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200°C i 40 min.
  • Ovndøren må IKKE åbnes mens de bager!
  • Tag bollerne ud og lad dem køle helt af på en rist.


35 thoughts on “Nemme glutenfri boller med gulerod”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.