Go Back

Glutenfri Chokoladedrøm uden sukker

Ingredienser
  

  • 250 g saftige dadler uden sten
  • 1 dåse kokosmælk 400 ml
  • 0,5 dl friskpresset appelsinsaft
  • 3 spsk. kakaopulver med top
  • 1,5 tsk. ren vaniljepulver
  • 2 store æg
  • 2 tsk. natron
  • 2,5 dl hasselnøddemel
  • 3 dl fint kokosmel kokosfibre

Sådan gør du
 

  • Mos dadlerne i en skål.
  • Rør kokosmælken sammen så den er ensartet, inden den tilsættes dadlerne.
  • Bland appelsinsaft, kakao og vanilje i, rør det godt igennem med en håndmikser.
  • Del æggehvider og æggeblommer, rør æggeblommerne i dejen.
  • Tilsæt melet og rør dejen.
  • Pisk æggehviderne stive.
  • Bland natron i dejen og bland den godt igennem, inden æggehviderne vendes forsigtigt i.
  • Kom dejen i en lille bradepande. Dejen er våd og klistret, ikke flydende.
  • Bag din chokoladedrøm 45-50 min. ved 180 grader.
  • Lad den køle inden den serveres, som dessert med frisk frugt til eller som den er, til eftermiddagskaffen.