Go Back
Glutenfri brød

Glutenfrit Surdejsbrød

Antal 1 brød

Ingredienser
  

Dag 1 laves fordejen:

  • 1 portion glutenfri surdej ca. 3 dl
  • 3 dl koldt vand
  • 200 g mel efter ønske (fx fuldkornsris majs, boghvede, hirse)

Dag 2: 3 dl fordej tages fra og opbevares på glas med låg til næste gang du skal bage

  • resten af fordejen
  • 3 dl koldt vand
  • 18 g FiberHUSK
  • 3 spsk olie raps/oliven
  • 2 spsk. æblecider-eddike
  • 2 tsk. salt
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl majsgryn
  • 1 dl boghvedeflager/gryn
  • 1 dl risflager
  • 1 dl glutenfri havregryn /glutenfri havreklid/hybenpulver/hampemel

Sådan gør du
 

  • Start med at røre en portion glutenfri surdej, 3 dl vand og 200 g mel sammen til en fordej, og lad den stå i minimum 6 timer ved stuetemperatur. Det er det, vi kalder at "opfriske" surdejen.
  • Tag nu 3 dl fordej fra, inden du fortsætter. (Den dej du tager fra er din nyeopbevarings-surdej, og den opbevares i et glas med tætsluttende låg på køkkenbordet til næste gang, du skal bage.)
  • Bland resten af fordejen med 3 dl koldt vand og pisk FiberHUSK i. Lad dejen stå i 5 min. så FiberHUSK kan opløses i væsken.
  • Bland i mellemtiden alle de tørre ingredienser inkl. salt i en mindre skål for sig.
  • Rør først eddike og olie i Huskblandingen og herefter alle de tørre ingredienser.
  • Rør godt med dejkroge til dejen er jævnt blandet. Konsistensen er som en tyk grød og minder om en "normal" rugbrødsdej. (Dejen kan også røres med røremaskine.)
  • Kom dejen i en smurt rugbrødsform og lad brødet hæve i minimum 5 timer på køkkenbordet.
  • Sæt brødet i en kold ovn og tænd på 200°C og bag i ca. 1 time og 15 min. eller til centrumstemperaturen er 98-100°C.
  • Lad brødet køle af, inden det skæres.